Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/12-09   -   Pressemeddelelse

Alternativt reklamebureau trodser krisen

Med et overskud på 1,7 million før skat er der stadig masser af fut i reklamebureauet Brandstifter A/S trods en finanskrise, der ellers har ramt branchen hårdt. For tredje år i træk har bureauet leveret et millionoverskud og har netop opnået den eftertragtede AAA-rating, der i år kun er givet 1% af samtlige danske reklamebureauer.

Æren for de flotte resultater i både op- og nedgangstider tilskriver bureauet en grundlæggende filosofi om at gå mod tendensen i reklamebranchen, hvor det i mange år har været god tone, at man enten skal være meget stor - og kunne det hele selv - eller være lille og specialiseret i ganske få discipliner.

Brandstifter A/S har i stedet valgt at samle 25 selvstændige kommunikationsfolk fra alle dele af kommunika-tionsbranchen om et fælles værdigrundlag og tankesæt, som bureauet kalder "rettidig ildhu".

- Vi mener, at alle led i kommunikationen er lige vigtige - men at der skal være en fælles filosofi bag arbejdet.
Derfor har vi skabt et "fletværk", som danner en samlet enhed og samlende helhed, der kan levere den nødvendige sammenhængskraft i hele kundens kommunikation, forklarer direktør og indehaver af Brandstifter A/S Henrik Christensen.

- Traditionelle freelancesamarbejder og netværker har en tilbøjelighed til at skabe mange løsrevne ideer, der hver for sig er gode, men sjældent fungerer som en helhed. Og branding handler altså om at forenkle, forstærke og formidle ét budskab, siger Henrik Christensen og tilføjer, at den holdning naturligvis også er forklaringen på fletværkets markante navn Brandstifter A/S.

At "rettidig ildhu" er en populær vare ses både på bureauets bundlinje og kundeportefølje, der omfatter virksomheder, forretningskæder, organisationer og offentlige institutioner. Denne bredde forklarer Henrik Christensen med, at sammenstillingen af "rettidighed" og "ildhu" egentligt er et løfte, der rammer meget bredt.

- Kommunikations- og reklamebranchen har vel altid haft ry for at være så kreative, at det gik ud over leveringssikkerheden, og så er sådan et udsagn sikkert ganske beroligende, siger Henrik Christensen.

Han understreger, at fletværkets aktører alle er selvstændige, som kender betydningen af at være rettidige.

- Ildhuen kommer til gengæld nærmest af sig selv, for når alle laver det, de er bedst til og lader andre gøre det samme, så går det ikke helt galt. For ligegyldigt, hvor teknisk tingene bliver sagt på diverse kurser, så er det stadig lysten, der driver værket - både i Brandstifter og hos vores kunder, mener Henrik Christensen

Billedetekst:

Direktør Henrik Christensen kan præsentere et millionoverskud for tredje år i træk. Det bringer Brandstifter A/S ind i det attraktive selskab af kun 38 danske kommunikationsvirksomheder (svarende til 1% af branchen) med den fornemme kreditvurdering AAA.

NB: Denne pressemeddelelse blev også udsendt i går, men da der havde sneget sig en lille fejl ind, tillader vi os at udsende den igen. Beklager besværet.

Relevant information

http://www.brandstifter.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Brandstifter A/S
Torvet 10 D, 2.tv
8600 Silkeborg, Danmark

  86813933

http://www.brandstifter.dk

Modtag nyheder fra Brandstifter A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater