Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/09-11   -   Pressemeddelelse

Revolution på den fede måde i Kunsthallen Brandts

Asgar & Gabriel leverer en skarp samfundskritik med deres malerier, som portrætter en del af tidens ungdomskultur. En ungdom som tilbringer juli på Sunny Beach og finder deres idoler i glittede modemagasiner og grænseoverskridende reality-tv. I Asgar & Gabriels fremstilling med fotorealisme, graffiti og neonfarver bliver det til parafraserede dommedagsfremstillinger med menneskesjæle på vej mod afgrunden iført pink bikinis og stramme jeans.

Kompositionerne til de ofte meterlange lærreder finder kunstnerparret blandt berømte værker fra kunsthistorien. I maleriet In den hohen Wellen unserer Abendteuer, 2010, parafraseres Gericaults berømte Medusas Flåde, som viser en gruppe rædselsslagne skibbrudne på grænsen til druknedøden. I Asgar & Gabriels maleri ses en gruppe kvinder, der, selvom båden langsomt fyldes med vand, opfører sig som sorgløse feriegæster på vej til Bountyland. En monsterstor blæksprutte omringer båden og ændrer scenen til at handle om en gruppe bådflygtninge på vej til Lampedusa, men tvunget tilbage af havnepolitiet. Lige dele paradis og politisk og social kritik ligger i denne form for meta-reality, en dialektik mellem Utopia og virkeligheden.

Udstillingens titel Under Brostenene, Stranden er et slogan, som blev anvendt af de parisiske studenter under oprøret i 1968 og før det af Situationistisk Internationale, som Asger Jorn var medstifter af. Når alle byens brosten var kastet mod autoriterne lå kun sandet tilbage - og den ideelle tilværelse. Men i Asgar & Gabriels univers glimrer oprøret ved sit fravær.

Elisabeth Gabriel og Daryoush Asgar har arbejdet sammen om at skabe deres gigantiske fælles malerier siden 2005. Elisabeth Gabriel er født i Wien i 1974 og Daryoush Asgar i Teheran i 1975. De bor og arbejder begge i dag i Wien. Udstillingen i Kunsthallen Brandts viser værker fra de seneste tre år samt to nye syv meter lange lærreder.

Åbning
Under Brostenene, Stranden åbner 8. september kl. 17. Ph.d. og billedkunstner Dorte Jelstrup holder åbningstalen. Kunstnerne vil være til stede.

Katalog
Kunsthallen Brandts udgiver et udstillingskatalog med tekster af kurator Synne Genzmer, Wien, kunstkritiker Michael Jeppesen og kurator Margit Zuckriegel, Salzburg. Kataloget er i Brandts Shop 26. september.

Relevant information

http://www.brandts.dk/


Pressekontakt


Firma

Brandts
Brandts Torv 1
5000 Odense C, Danmark

  65 20 70 92

http://www.brandts.dk/

Modtag nyheder fra Brandts på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater