Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/10-16   -   Pressemeddelelse

Nyt Battlecruise H50 customdæk skabt til din V-Twin

Det nye customdæk fra Bridgestone arbejder perfekt sammen med din cykel

Det er et faktum: ejere af en amerikansk V-Twin er vilde med deres cykel! Hvordan den kører, hvordan den ser ud, hvordan den lyder, hvordan den er bygget... for når alt arbejder perfekt sammen, giver det en følelse som intet andet.

Derfor skal din cykel også have de bedste dæk, og det får den med Bridgestones spritnye customdæk Battlecruise H50: et dæk designet med det eneste formål at give dig absolut køreglæde fra det øjeblik, du sætter dig i sadlen.

Battlecruise H50 havde verdenspremiere i starten af oktober på Intermot 2016 i Køln. Her blev dækket præsenteret på en smuk Harley-Davidson Forty-Eight, customised af Thunderbike - en af kongerne i custombranchen i Europa.

Den nyeste og mest avancerede dækteknologi til en to-hjuler
Med Battlecruise H50 på cyklen vil du opleve kørslen gå op i en højere enhed: Du har fuld kontakt med vejen, og styringen er let og behagelig. Også på våd vej vil du opleve et fremragende vejgreb, og som en ekstra bonus får du dæk med lang levetid.

Battlecruise H50 er udviklet med materialer af højeste kvalitet og ud fra de nyeste og mest avancerede teknologier til udvikling af dæk, Ultimate-EYE (U-EYE). Med U-EYE kan ingeniørerne se nøjagtigt, hvordan et dæk reagerer i kontakten med vejbanen, og herudfra optimere designet.

U-EYE giver et meget detaljeret billede af kontaktfladen, hvor gummi møder asfalt, og af hvordan trykket fordeles hen over kontaktarealet ved forskellige hastigheder, belastninger og slipvinkler på både tør og våd vej. Battlecruise H50 er blot det andet motorcykeldæk, der er udviklet med U-EYE (Bridgestone Battlax Hypersport S21 var det første).

Letkørt i sving
Med Battlecruise H50 foran har din tunge V-Twin cykel kun behov for et let tryk gennem svinget. Netop fordi H50 er udviklet med hjælp fra U-EYE har Bridgestone kunnet designe dækket til at få en større kontaktflade mod asfalten og en mere ensartet fordeling af tryk mod vejbanen - og det mærker du tydeligt, når du let og præcist skærer gennem svingene. Test på bane viser, at med Battlecruise H50 skal der betydeligt mindre tryk på styret sammenlignet med tilsvarende dæk .

Øget profilradius og ny compound giver lang dæklevetid
V-Twin-kørere kan æde asfalt i lange baner med H50. Bridgestone har øget profilradius på bagdækket og udviklet en ny compound og dermed skabt et dæk med betydelig længere levetid end andre store dækmærker . Og mens du tilbagelægger kilometer efter kilometer på de lange ture, kan du nyde vibrationsdæmpningen og stødabsorberingen fra fordækkets optimerede, vertikale stivhed.

Endelig ved du, hvad du ønsker dig til jul!
Battlecruise H50 venter på dig i din foretrukne MC dækbutik fra januar 2017, i fire størrelser. Spørg din forhandler efter Bridgestone-dækket, der er designet til at give dig den bedste oplevelse med din amerikanske V-Twin!

Billeder


Pressekontakt


Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater