Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-17   -   Pressemeddelelse

Ossi Reisinger åd bjerget med Battlecross dæk



Østrigeren Ossi Reisinger gav baghjul til konkurrenterne i ikke mindre end to af fire løb i det legendariske Erzberg Rodeo, der blev kørt over fire dage den 15.-18. juni. I et løb, hvor kun et fåtal af kørerne passerer målstregen, åd Reisinger det ikoniske 'jern-bjerg' med sin Husqvarna og Bridgestone Battlecross dæk.

Erzberg Rodeo handler ikke om at vinde kassen. Der er heller ikke lukrative kontrakter eller mesterskabstitler på spil. Til gengæld strømmer mere end 1500 kørere fra hele verden til Østrig, alene med det formål at udfordre sig selv og det ikoniske 'jern-bjerg' Erzberg til det yderste i løbet af fire dage med adrenalin, sved og skuffelse.

Reisinger nappede den øverste plads på skamlen efter første dags løb, Kärcher Rocket Ride. Her liner kørerne op i grupper af seks, som starter i MX-stil med startmaskine og transponder timing og kæmper om at komme hurtigst muligt op ad den super-stejle og glatte 'jernkæmpe'. De 3 hurtigste kørere i hver gruppe kommer frem til næste runde. Under kvalifikationen har hver kører to forsøg til at nå superfinalen, hvor de hurtigste 48 kørere dyster om det prestigefyldte Kärcher Rocket Ride-trofæ.

Også tredjedagen tilhørte Reisinger. Østrigeren bed sig fast i gruset i det lynhurtige, 13,5 km lange Iron Road Prolog-løb, hvor kørerne med 20. sekunders interval får to forsøg til at slå bjerget og skære sig vej i den hurtigste tid op gennem grusvejens lumske kurver.

Reisinger vandt begge løb på Bridgestone Battlecross-dæk, der fås i X10 til sandet terræn, X20 til bløde underlag, X30 til medium underlag og X40 til de hårde baner. Det giver MX-entusiaster på alle niveauer et fuldt program af top-præsterende MX-dæk til alle forhold.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire