Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-17   -   Pressemeddelelse

Fem nye premium Battlax-dæk til alle typer MC-entusiaster

På årets EICMA motorcykelmesse i Milano den 7.-12. november præsenterer Bridgestone ikke mindre end 5 nye premium Battlax-dæk. Find det dæk, der passer præcist til dit kørselsbehov og temperament!

Når dørene bliver slået op til den 75. udgave af den internationale motorcykelmesse EICMA i Milano den 7. november, åbner der sig et eldorado af nyskabelser for MC-entusiaster verden over. Verdens største dæk- og gummiproducent Bridgestone har pakket den helt store taske med produktnyheder og medbringer ikke mindre end 5 nye premium Battlax-dæk.

Fede, nye dæk – også til dig!
Er du på udkig efter et aggressivt racing-dæk, så du kan skære i dine omgangstider? Eller et pålideligt dæk, der giver dig lige præcis den ekstra tryghed og det ekstra vejgreb, du har brug for for at opleve maksimal køreglæde også på våde veje? Måske er det eventyret på din Adventure-cykel, der trækker dig ud på vejene? Eller måske du er på udkig efter et frækt sportsdæk eller pålideligt og trofast touring-dæk til turene på din maxi-scooter?

Racing, Touring, Sport, Adventure, Scooter. Uanset behov, temperament og cykel, så er der et fedt, nyt dæk til dig i Bridgestones store taske med messenyheder!

Battlax Racing R11 skærer i dine omgangstider
Med en blanding af Bridgestone racing-teknologi og ny konstruktion giver R11-dækket det ekstra greb og den kontaktføling, som supersport- og hypersport-racere skal bruge for at skære i deres omgangstider over hele linjen. Nyt, variabelt monospiral-bælte til fordækket, ekstra GP-bælte i bagdækket og et mønster designet til maksimalt greb i sving rykker R11 ind i en ny æra inden for racing-dæk med mønster.

Battlax Sport Touring T31 flytter dine grænser i vådt føre
Øget stabilitet, ny konstruktion, og ny compound med højere gummi-fleksibilitet til fordækket giver dig bedre bid og føling med vejen i vådt føre og under vanskelige kørselsforhold . Med T31 får du højere kontakt ved dyb nedlægning – og det hele er med til at bringe Fun Factor på Sport-Touring-cykler op på et helt nyt niveau!

Battlax Adventure A41: på eventyr på vejene uanset vejret
Uden at gå på kompromis med den høje levetid fra forgængeren A40 har Bridgestone med A41 opgraderet ydeevnen i Adventure-segmentet kombineret med forbedret vejgreb og handling i vådt føre. Triple-layer compound teknologi på for- og bagdæk kombineret med cap & base konfiguration forbedrer svingstabiliteten. Af særlig interesse for motorcyklister der benytter Adventure-cykler på vejene er Bridgestones tests af det nye Battlax A41 på våd testbane: 8% hurtigere omgangstider – uden at slække på performance og sikkerhed ude på vejene.

Battlax Scooter SC2 til din maxi-scooter
SC2 er skabt til livet og køreturene i den urbane jungle og baserer sig på samme teknologi som Battlax Hypersport S21. Slidbanemønsteret er designet til at give optimal stivhed, overflade-kontakt og greb. Bagdækkets triple-layer compound byder på det bedste fra to verdener: maksimalt greb i sving og ved nedlægning, og maksimal levetid fra slidstyrken i slidbanen midt på dækket.

Battlax Scooter SC2 Rain: det daglige touring-dæk til maxi-scooter
Bridgestone har anvendt den nye Battlax Sport-Touring T31 våd-teknologi til SC2 Rain for at give maxi-scooter-kørere en sikker tur i omskifteligt vejr. Med den nye gummi-compound får du et ekstraordinært godt greb på kolde og våde veje.

Er du så heldig at skulle en tur til Milano, så finder du Bridgestone og får et smugkig på dine fede, nye dæk i hal 24, stand G57.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater