Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/02-18   -   Pressemeddelelse

Nye medarbejdere hos Bridgestone



Det er kun et halvt år siden, at Bridgestone bød velkommen til 12 nye medarbejdere. Nu er yderligere tre nye kolleger kommet til: En Fleet Administrator og to Area Sales Managers.

Bridgestone, verdens største producent af dæk og gummi, havde et travlt 2017 i Danmark, hvor de bød velkommen til 12 nye medarbejdere på hovedkontoret i Søften ved Aarhus. 2018 tegner foreløbig til at blive lige så travlt et år. Indtil videre er der kommet tre nye kolleger til.

Optimering af Bridgestones’ flådeaftaler med FLEETBridge
Bridgestone i Danmark er nordisk knudepunkt for flåde, kundestyring, logistik og finans.

Fleet Administrator Ulrika Lindblom blev ansat pr. 1. januar 2018 med ansvar for den fortsatte optimering af Bridgestones’ flådeaftaler. ”Ulrika Lindblom er allerede godt i gang med at implementere Bridgestones’ nye flådestyringsprogram FLEETBridge, som sikrer både Bridgestone og vores forhandlere en enkelt og ensartet håndtering af store internationale flåder,” fortæller Bridgestones danske Fleet Sales Manager, Niels Nielsen.

Et travlt 2018 med fuld tryk på salg og produktlanceringer
Pr. 1. februar 2018 har to erfarne kræfter med mangeårig brancheerfaring skiftet visitkortet ud, så der nu står Bridgestone i toppen. ”Vi har behov for ekstra kræfter i vores salgsteam for at eksekvere på vores vækststrategi. Bridgestone har haft et travlt 2017, og 2018 tegner til at blive mindst lige så travlt med masser af aktiviteter og en fortsat strøm af produktlanceringer,” siger Bridgestones danske salgschef Michael Nielsen.

Area Sales Manager Kenneth Mylting bliver ansvarlig for kunderne i København, Nordsjælland og på Bornholm. Kenneth Mylting har de sidste år varetaget forskellige salgsroller inden for salg af personlige værnemidler til industrien, og har før det kørt 11 år i autobranchen, heraf 7 år med salg af dæk og fælge.

Area Sales Manager Claus Stenner får ansvaret for kunderne på Fyn, Sydsjælland og Lolland-Falster. Claus Stenner kommer fra en stilling som afdelingsleder i Euromaster og har haft sin daglige gang i dæk- og autobranchen siden 1990.

Blandt produktnyhederne i 2018 findes bl.a. Bridgestone T005 touring-dækket, som er udviklet i forlængelse af Bridgestones intensive samarbejde med verdens førende bilproducenter. ”Bridgestone T005 touring-dækket blev flot modtaget på de europæiske bilmesser i slutningen af sidste år, og vi har store forventninger til den danske lancering,” udtaler Michael Nielsen.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater