Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-18   -   Pressemeddelelse

Her finder du din næste kværn



Skal du af med din gamle kværn, leder du efter en ny, eller er du bare på udkig? Få et par gode tips om, hvor du finder din næste kærlighed.

Der er forår i luften. Snart er det den 1. april og tid til en ny MC-sæson. Drømmer du om at indtage vejene på en ny kværn, får du her et par tips til, hvor du kan gå på jagt efter din næste kærlighed – uanset om det er en skinnende, ny japaner eller en ældre, tysk dame, du har kig på.

Alderen betyder noget for køb og salg af motorcykler
Der er forskel på, hvor ældre og yngre motorcykelinteresserede danskere handler motorcykler. Danske motorcyklister er voksne mennesker med en gennemsnitsalder på mellem 46 og 47 år. Motorcykelkøbere og -sælgere over 46 år benytter stadig forhandlerudstillinger en hel del, mens købere og sælgere under gennemsnitsalderen næsten kun benytter internettet, når de skal købe og sælge cykel.

4 ud af 5 motorcyklister kigger, køber og sælger cykler på 123mc.dk
Skal du af med din gamle kværn, leder du efter en ny, eller er du bare på udkig? 4 ud af 5 motorcyklister foretrækker at kigge, købe og sælge motorcykel på 123cm.dk. Reelt er tallet større, for mctc.dk og fdm.dk, hvor der også handles motorcykler, er rene kopier af 123mc.dk databasen. Det gør 123mc.dk til Danmarks største platform for motorcyklister.

DBA.dk foretrækkes af lige godt halvdelen af alle købere og sælgere, mens godt en tredjedel vælger guloggratis.dk, når cyklen skal skiftes ud. Alligevel smutter de også en tur forbi 123mc.dk for at kigge sig omkring – det gælder for 85 % af alle DBA.dk brugerne og for 86 % af brugerne af guloggratis.dk.

Cirka hver fjerde køber eller sælger af en motorcykel bruger motorcykelgalleri.dk. Men ud af dem er det – ligesom ved DBA.dk og guloggratis.dk – også langt hovedparten, nemlig 9 ud af 10, der også orienterer sig på 123mc.dk, før de skriver slutsedlen under.

Nye køreglæder på den gamle kværn
Er pengepungen ikke til en ny kværn – eller kan du ikke nænne at skille dig af med den gamle? Fortvivl ikke, der er alligevel nye køreoplevelser forude! Nye dæk i nyt terræn – afsted, og så er det næsten som om, du har fået ny cykel med i købet!

Lad dig fx inspirere af Bridgestones Battlax dækserie: Det aggressive Racing dæk, så du kan skære i dine omgangstider. Det pålidelige Sport Touring, der giver dig lige præcis den ekstra tryghed og det ekstra vejgreb, du har brug for for at opleve maksimal køreglæde også på våde veje. Adventure dækket, hvis det er eventyret på din Adventure-cykel, der trækker dig ud på vejene. Eller Battlax Scooter, hvis du holder af livet og køreturene i den urbane jungle på din maxi-scooter.

Om undersøgelsen
MagaCin har gennemført undersøgelsen via Facebook og Surveymonkey. Der er udsendt et spørgeskema til alle motorcykelinteresserede Facebook-brugere i Danmark. Med 1087 besvarelser er indsamlede data repræsentative for de gennemsnitlige danske motorcyklister. Bridgestone har efter aftale med MagaCin fået lov at anvende undersøgelsens resultater.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater