14/05-18
-
Pressemeddelelse
Det nye Battlax Sport Touring T31 sætter sikkerhed og ydeevne i top under alle køreforhold
Med lanceringen af Battlax Sport Touring T31 har Bridgestone opgraderet sit motorcykel line-up. Det nye touring-dæk kombinerer høj sikkerhed og ydeevne, så du kan føle dig tryg under alle køreforhold.
Bridgestone har igen været i ingeniørlaboratoriet for at give sine MC-fans endnu bedre køreoplevelser med plads til at presse køreglæden en tand mere, uanset vejret. Det nye Battlax Sport Touring T31 er udviklet til at give bedre vådvejsgreb og handling – så du kan føle dig sikker i sadlen og fokusere på at nyde turen.
Fleksibel gummiblanding bider godt i underlaget
Bridgestone har forbedret kontakten og fornemmelsen af et godt bid i underlaget ved at øge gummiets fleksibilitet. De har anvendt deres nyeste nano-teknologi, som helt nede på molekyleniveau forbedrer spredningen af silica i compounden og gør gummiet fleksibelt, så dækket får et bedre greb – både på våd vej og ved lave temperaturer.
Samtidig er bagdækket bygget med en Triple-Layer compound i en cap & base konstruktion, som giver optimal balance mellem greb- og sving-stabilitet.
Sikker kørsel i sving med op til 7 % større kontaktflade
Slidbanemønsteret på T31 er designet med et mere åbent mønster på skuldrene . Det giver dels en bedre vandafledning, dels et større slidbaneareal på den centrale del af mønsteret – faktorer som giver god stabilitet selv ved høj hastighed. Fra opretstående til fuld nedlægningsvinkel er kontaktfladen blevet op til 7% større – så det ekstra vejgreb øger sikkerheden ved kørsel i sving.
Står fast – også på våd vej
Test foretaget af Bridgestone viser, at T31 har en højere friktionskoefficient i vådt føre end sin forgænger, og Bridgestone har registreret 3% hurtigere omgangstider på en vådhandling-bane . T31 er altså et dæk der står fast – også på våd vej!
Nico Thuy, chef for Bridgestones europæiske MC-afdeling, sammenfatter fordelene ved det nye Battlax T31 på denne måde: "Det nye Battlax T31 er den perfekte partner for kørere, der ønsker at sætte sport tilbage i touring. Med det fremragende vådvejsgreb og kontaktføling kan rytteren have fuld tillid til T31."
T31 til alle Sport Touring cykler
Battlax Sport Touring T31 er tilgængelig i 8 fordækstørrelser og 9 bagdækstørrelser i standardkonstruktion. Hertil kommer 2 fordækstørrelser og 3 bagdækstørrelser i forstærket GT-version.
Hele T31-pakken er selvfølgelig blevet udviklet uden at gå på kompromis med den slidstyrke og dæklevetid, der er kendt fra forgængeren.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20