25/05-18
-
Pressemeddelelse
Gør klar til optur for regummierede dæk – og for miljøet
Regummierede dæk er det billigste og mest miljøvenlige valg, når du skal have nye dæk på lastbilen eller bussen, og verdens største dækproducent Bridgestone forventer en kraftig stigning i efterspørgslen på deres Bandag-dæk. Derfor har virksomheden sat øget fokus på produktion og salg af regummierede dæk til vognmandsbranchen
Faktisk er op imod 40 % af de dæk, der bliver skiftet på det danske marked, regummierede. Og det tal stiger sandsynligvis nu, hvor afgiftsreglerne er ændret, og EU Kommissionen har indført importtold på lastvogns- og busdæk importeret fra Kina. Derfor gearer Bridgestone Danmark op på deres produktion af regummierede dæk fra Bandag, så virksomheden er klar til at servicere vognmandsbranchen med dæk produceret i Danmark.
Du vinder både på pris og miljø med regummierede dæk
Og der er god grund til at gå efter de regummierede dæk, når du skal have nye dæk på. Du vinder både på pris og på miljø – og der er mange penge at spare. Reduktion af dækomkostninger og miljøbelastning starter med at øge dækkenes totale levetid mest muligt. Med regummiering forlænges dækkets levetid, uden at gå på kompromis med hverken ydelse eller sikkerhed.
”I gennemsnit giver regummieringer op til 30 % lavere udgifter pr. km. end nye dæk,” fortæller Fleet & Retread Development Manager, Niels Nielsen fra Bandag: ”Jo flere gange, karkassen kan regummieres, jo lavere bliver omkostningerne i dækkets samlede levetid.”
Regummierede Bandag-dæk er fuldt på højde med nye dæk
”Regummierede Bandag-dæk er fuldt på højde med nye dæk, og fås lige som nye dæk i en lang række mønstre til alle typer formål og kørselsforhold,” siger Niels Nielsen og fortsætter: ”Med mere end 60 års erfaring er regummierede Bandag-dæk fuldt på højde med nye dæk. Al vores erfaring og teknologiske knowhow fra udvikling af nye Bridgestone-dæk anvender vi også på vores regummierede dæk.”
Om Bandag
Bandag er et dækfabrikat under Bridgestone, verdens største dækproducent. Bandags regummierede dæk er resultatet af Bridgestones og Bandags mere end 60 års fælles know-how, der bygger på Bridgestones slidbaneprodukter, mønsterudvikling og gummiblandinger og Bandags produktionsudstyr og regummieringsteknologi. Bridgestone ejer Tobøl Dæk A/S, der er en fuldt integreret del af Bridgestones organisation og den eneste danske Bandag-producent.
Bridgestone
Bridgestone, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er en filial af Bridgestone Europe. Bridgestone sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 45 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20