Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/11-18   -   Pressemeddelelse

Internationale poster til erfarne danske Bridgestone-folk

Flere danske Bridgestone medarbejderne udvider deres ansvarsområde og bliver valgt til internationale poster hos verdens største dækproducent. Det er den enkelte medarbejders viden og kompetencer, der er udslagsgivende for ansættelserne, og ikke den geografiske placering, fortæller Keld Andersen og Niels Nielsen, der begge har været i Bridgestone i 20 år.

Salgschef for kommercielle produkter i Danmark, Keld Andersen får nu ansvar for landbrugsdæk i den nordeuropæiske region, Irland, England, Danmark, Sverige, Finland og Norge, som Agricultural Product Manager for Bridgestone North Europe Region, og Niels Nielsen, der er Fleet & Retread Development Manager, overtager Keld Andersens stilling som salgsansvarlig for kommercielle produkter i Danmark sideløbende med sit nuværende ansvar for Bandag i Norden.

Man kan sige, at min hobby er blevet mit fuldtidsjob!
Den primære opgave for Keld Andersen er at bevare og øge den markedsandel, Bridgestone har i et faldende marked – med større og færre maskiner. Her er hans baggrund og viden om landbrug vigtig og har været medvirkende til, at han blev tilbudt jobbet

– Jeg kommer jo tilbage til rødderne, fortæller Keld Andersen. Jeg er landbrugsuddannet og startede med landbrugsdæk hos Bridgestone for 20 år siden og har aldrig sluppet dem.

– Jeg bliver ansvarlig for landbrugsdæk i Nordeuropa i en periode, hvor det europæiske landbrug er ramt på priserne, og landmændene står overfor sammenlægninger. Når landbrugene bliver koncentreret på færre enheder, får de brug for større maskiner, og det glæder jeg mig til at finde de rigtige løsninger til.

En anden væsentlig opgave i den nye position er digitalisering af salget.
– Vi skal være dér, hvor kunderne er. Og landbruget og maskinbranchen ér temmelig digitaliserede allerede. Det bliver spændende at arbejde frem mod en digitalisering af salgsprocessen og Bridgestones’ måde at bearbejde markedet på, slutter Keld Andersen.

Ny chef for tunge dæk i Danmark
Det er en erfaren kapacitet på området, der overtager stillingen som salgsansvarlig for kommercielle produkter i Danmark fra Keld Andersen. Produktchef Niels Nielsen har over 20 års erfaring i dækbranchen i Bridgestone og Bandag og har indgående viden både det internt og eksternt – han kender kunder, produkter og processer til bunds.

Niels Nielsen fortsætter i sin stilling som Fleet & Retread Development Manager for Norden og får positionen som salgsansvarlig for kommercielle produkter i Danmark oven i.
- Det bliver godt med nye udfordringer. Det er altid godt at ryste posen lidt, og jeg glæder mig til at have mere fokus på kunderne i Danmark, siger Niels Nielsen, hvis hjerte dog stadig banker for Bandag og regummiering, som han fortsætter med at være ansvarlig for.

Det er kun små 30 % af de danske dæk, der regummieres og genanvendes. Og det er en skam, mener Niels Nielsen, for der ligger millionbesparelser at hente for den danske transportbranche – vel at mærke besparelser, der kan hentes uden at gå på kompromis af nogen art, og som samtidig er en gevinst for miljøet.

Ud over et nyt – og alligevel kendt – ansigt på posten som ansvarlig for tunge dæk – landbrug, entreprenør og lastbiler, kommer kunderne ikke til at mærke det store til organisationsændringerne, fortæller Niels Nielsen:
- Kunderne kommer til at få den samme gode service, som de plejer, og det bliver i store træk den samme sælger, der kommer og besøger dem nu som tidligere.

###

Bridgestone
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe NV/SA. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 47 medarbejdere servicerer dækcentre, bilforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner..

Bridgestone i Europa, Mellemøsten og Afrika
Bridgestone er verdens største dæk- og gummiproducent. I næsten 90 år har vi bidraget til, at mennesker og varer kommer frem til deres bestemmelsessted, sikkert og uden afbrydelser undervejs. Sikker og pålidelig transport er vigtigere end nogensinde før, og vi arbejder hver dag for at leve op til vores kunders tillid og skabe højest mulig tryghed og sikkerhed, lige præcis hvor det er allervigtigst: hvor dækket rammer vejen. På vores fabrikker, der er blandt Europas mest avancerede, udvikler vores kemikere, ingeniører og dataloger morgendagens teknologier, hele tiden med det formål for øje at finde konkrete løsninger på de konkrete udfordringer, som bilister møder på vejen hver eneste dag.
I Europa, Mellemøsten og Afrika er Bridgestone til stede i 38 lande og har mere end 18.300 medarbejdere. I de nævnte regioner driver Bridgestone 15 fabrikker og 2 førende R&D centre med testkørselsanlæg. Vi er stolte af at være den spiller i branchen, som investerer mest i forskning og udvikling, nemlig mere end € 790 millioner det seneste år.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater