08/11-18
-
Pressemeddelelse
Vinterdæk kan give falsk tryghed
Efterårsvejret er så småt over os efter en flot sommer. Så snart der er udsigt til nattefrost, skal vinterdækkene på – og det ser ud til at ske i starten af november. Og med vinterdækkene monteret er alt vel. Eller er det? Det kommer an på… Et vinterdæk er nemlig ikke bare et vinterdæk. Brugte og måske slidte vinterdæk kan gå ud over sikkerheden, fortæller Jesper Sørensen, teknisk chef for dækprod
Tjek om det brugte vinterdæk er sikkert nok
Vinterdækket skal kunne gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is, og det skal kunne bortlede store mængder vand og slud - her er dækkets mønsterdybde helt afgørende. Sørg for at måle mønsterdybden, før du sætter dækkene fra sidste år på bilen.
Det gør du med en mønsterdybdemåler - mål i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille. Husk at måle alle fire dæk. Hvis du ikke selv har en mønsterdybdemåler, så kør forbi dit lokale autoværksted til et gratis tjek.
En mønsterdybde på 1,6 er absolut minimum
Det lovbefalede minimumskrav for mønsterdybde på 1,6 mm svarer til tykkelsen på en tændstik, men Jesper Sørensen anbefaler en mønsterdybde på mindst 4 mm for vinterdæk:
- Under 4 mm har dækket ikke længere egentlige vinteregenskaber og giver dermed falsk tryghed ved kørsel i vintervejr.
Dækkets slidmærker afslører fejl på bilen
Undersøg også om dækket er slidt uregelmæssigt eller har skæreskader, udrivninger, revner eller buler på dæksiden. Hvis der er skader efter stød eller kørsel på ujævne veje, eller hvis sten eller andre skarpe genstande har sat sig fat i dækket, bør du være ekstra opmærksom.
Du kan bruge dækkets slidmærker til at afsløre fejl på bilen. Uregelmæssige slidmærker kan skyldes fejl i afbalanceringen, fejl i støddæmperne, forkert sporing eller for højt eller lavt dæktryk. Det kan være svært at gennemskue, om dækket er køreklart – også her kan du få en gratis inspektion på dit værksted.
Du skal skifte til vinterdæk tidligere, end du tror
Minusgrader kræver vinterdæk. Vinterdæk er nemlig ikke kun designet til kørsel på sne og is, de er også tilpasset våde vejbaner og de lavere temperaturer om vinteren.
- Vinterdæk klarer sig bedre ved lave temperaturer og sne og is på grund af kombinationen af særlige slidbanemønstre, dybere mønsterdybde og måske vigtigst af alt, gummiblandinger som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer, forklarer Jesper Sørensen. I takt med at temperaturen falder, bliver gummiet i almindelige dæk hårdere og mindre fleksibelt, og det påvirker bremseevnen og grebet i sving.
En enkelt rettelse til den i dag – nu er vi jo i november, så: sidste afsnit - Termometeret er allerede begyndt at snige sig ned mod 0, så det er ikke for tidligt at skifte til vinterdæk – også selvom det har lange udsigter med snevejr og isslag.
FAKTABOKS - slidte dæk og bremselængde
Nedslidte dæk har længere bremselængde. Kører du for eksempel på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, hvorimod du skal bruge ca. 40 meter for at bremse, hvis du kun har 1,6 mm mønsterdybde på dækkene. Ved højere hastigheder er forskellen endnu større.
Bridgestone
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe NV/SA. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 47 medarbejdere servicerer dækcentre, bilforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner..
Bridgestone i Europa, Mellemøsten og Afrika
Bridgestone er verdens største dæk- og gummiproducent. I næsten 90 år har vi bidraget til, at mennesker og varer kommer frem til deres bestemmelsessted, sikkert og uden afbrydelser undervejs. Sikker og pålidelig transport er vigtigere end nogensinde før, og vi arbejder hver dag for at leve op til vores kunders tillid og skabe højest mulig tryghed og sikkerhed, lige præcis hvor det er allervigtigst: hvor dækket rammer vejen. På vores fabrikker, der er blandt Europas mest avancerede, udvikler vores kemikere, ingeniører og dataloger morgendagens teknologier, hele tiden med det formål for øje at finde konkrete løsninger på de konkrete udfordringer, som bilister møder på vejen hver eneste dag.
I Europa, Mellemøsten og Afrika er Bridgestone til stede i 38 lande og har mere end 18.300 medarbejdere. I de nævnte regioner driver Bridgestone 15 fabrikker og 2 førende R&D centre med testkørselsanlæg. Vi er stolte af at være den spiller i branchen, som investerer mest i forskning og udvikling, nemlig mere end € 790 millioner det seneste år.
Læs mere om Bridgestone i Europa, Mellemøsten og Afrika på www.bridgestone.eu og www.bridgestonenewsroom.eu. Følg os på Facebook, Instagram, YouTube, Twitter og LinkedIn.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20