28/11-18
-
Pressemeddelelse
Har du endnu ikke skiftet til vinterdæk? Så skynd dig – frosten er over os!
Lad dig ikke narre af vintervejret i Danmark. Selvom det måske ikke sner endnu, så kan den kolde temperatur på omkring 2 grader og fugtigheden i luften være skyld i ekstremt glatte veje. Derfor bør du som altid køre med omhu og overveje. om det ikke er i denne uge, du skal nå ned forbi mekanikeren til et dækskifte.
Hvorfor skifte til vinterdæk?
Vinterdæk hører til i hele vinterperioden, også når der er sorte veje. I takt med at temperaturen falder, bliver gummiet i almindelige dæk hårdere og mindre fleksibelt, og det påvirker bremseevnen og grebet i sving.
- Vinterdæk klarer sig bedre på grund af deres kombination af særlige slidbanemønstre, dybere mønsterdybde og måske vigtigst af alt gummiblandinger, som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer, forklarer Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone.
Vinterdæk halverer bremselængden
Du ved godt, at vinterdæk er bedre, når termometeret konstant er under frysepunktet, men vidste du, at de ligefrem kan halvere bremselængden?
- Kører du fx 80 km/t på våd vej, er bremselængden med sommerdæk 142 meter, mens vinterdækkene kan klare opbremsningen på 67 meter, lyder det fra Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone.
Vinterdæk skal have ekstra mønsterdybde
Et vinterdæk kræver langt mere mønster end et sommerdæk, fordi et vinterdæk skal kunne gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is, men også fordi det skal kunne bortlede store mængder vand og slud – her er mønsterdybden helt afgørende.
Det lovbefalede minimumskrav for mønsterdybden på dæk er 1,6 mm. Det svarer til tykkelsen på en tændstik, men Jesper Sørensen anbefaler en mønsterdybde på mindst 4 mm:
- Under 4 mm har dækket ikke længere egentlige vinteregenskaber og vil dermed give falsk tryghed ved kørsel i vintervejr. Tjek mønsterdybden på alle fire dæk med en mønsterdybdemåler. Du skal måle i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille. Hvis du ikke selv har en mønsterdybdemåler, så kør forbi dit lokale autoværksted for et gratis tjek.
Bridgestone er Global Olympisk og Paralympisk Partner
Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent, blev Global Olympisk Partner i 2014 og Global Paralympisk Partner i 2018.
Bridgestone bestræber sig på at udvikle produkter, services og løsninger, som forbedrer menneskers måde at bevæge sig, leve, arbejde og lege på. Bridgestones engagement i den Olympiske og Paralympiske Bevægelse matcher Bridgestones budskab ”Chase Your Dream", der tilskynder alle mennesker til at overvinde forhindringer og kæmpe for at nå deres mål, og er en naturlig videreførelse af Bridgestones engagement i sport og innovation gennem mere end 100 år.
Bridgestone har globale rettigheder til den Olympiske og Paralympiske Bevægelse til og med 2024, en periode der inkluderer de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo i 2020, Beijing i 2022 og Paris i 2024. Som en af de store sponsorer for den Olympiske og Paralympiske Bevægelse har Bridgestone globale markedsføringsrettigheder for sit fulde dæksortiment, specialdæk og køretøjsservicer til bilindustrien, selvkørende cykler, seismiske isolationslejer og en lang række bygge- og industriprodukter.
Læs mere om Bridgestone i Europa, Mellemøsten og Afrika på www.bridgestone.eu og www.bridgestonenewsroom.eu. Følg os på Facebook, Instagram, YouTube, Twitter og LinkedIn.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20