Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/12-18   -   Pressemeddelelse

Tager du dine forholdsregler på vejene i den travle juletid?



Juletiden er så hyggelig. Og travl. Vi kører til og fra julefrokoster og juleindkøb, og før vi ved af det, erdet juleaften. Derefter er der nogen, der pakker bilen og krydser landegrænserne for at holde nytår påløjperne. Hvordan sikrer vi bedst, at den hyggelige, travle juletid også er en sikker tid? -­ Det starter med sikker kørsel.

Vi tilbringer en stor del af vores liv – og vores børns liv – i små blikdåser på hjul. Gamle biler, slidte dæk, fejlmontering af sikkerhedsudstyr og uopmærksomhed er nogle af de største risikofaktorer i trafikken.

Husk altid at tag dine forholdsregler inden du og din familie bevæger sig ud på de glatte veje. Minimer risikoen for trafikulykker ved at følge disse tips til sikker kørsel.

Alle skal spændes fast og sikkerhedsudstyr monteres korrekt
Helt basalt skal du som fører af bilen sørge for, at børn under 15 år i bilen er spændt fast med sikkerhedsudstyr, der matcher deres højde, drøjde og alder. Er det ikke i orden, vanker der klip i kørekortet og en bøde på op til 2.000 kr.

Hold fast i autostol eller selepude så længe som muligt – og sørg for, at den er monteret korrekt. Alt for mange autostole er monteret forkert – brug Isofix, hvis det overhovedet er muligt. Det minimerer risikoen for forkert montering. Faktisk anbefaler man, at børn op til 12 år sidder på en selepude. Barnet skal være over 135 cm for at sidde på et forsæde med airbag.

Ingen løsdele i kabinen
Store, tunge ting må ikke ligge løst i bilen – ved sammenstød kan de blive kastet rundt i kabinen og ramme passagererne. Spænd dem fast eller læg dem i bagagerummet.

Det gælder også hunden, som skal med op i den norske hytte. Selv en lillebitte hund kan anrette stor skade,hvis den bliver slynget gennem kabinen. Spænd hunden fast med en hundesele eller sæt den i en transportkasse. Lad heller ikke hunden sidde på forsædet – en meget glad eller gøende hund forstyrrer og distraherer. Det gælder selvfølgelig også alle andre dyr.

Husk altid net eller gitter mellem kabine og bagagerum, så kufferten, skihjelmen og køletasken ikke forvandler sig til massive våben ved en hård opbremsning.

Dine dæk har stor betydning for sikker kørsel
Dækmønsteret er væsentligt for sikkerheden. Bremselængden stiger drastisk ved slidte dæk, fortæller teknisk chef ved Bridgestone, Jesper Sørensen:

-­ Kører du på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, mens du skal bruge ca. 40 meter for at bremse med en mønsterdybde på 1,6 mm (der er den lovpligtige minimumsdybde).

Også lavt dæktryk påvirker bilens styre-­ og bremseegenskaber. Især om vinteren kører mange med for lavt dæktryk, fordi luften trækker sig sammen, når det bliver koldere.

Punkteringer er endnu en risikofaktor. Punkterer bilen i høj fart, kommer den nemt i svingninger. Kør ikke med slidte dæk og undvig skarpe genstande på vejen. Overvej at skifte til Bridgestones revolutionerende dæk DriveGuard – et dæk, hvor du kan fortsætte kørslen i 80 km med 80 km/timen efter en punktering. Vel og mærke uden at kunne mærke forskel og uden støj.

Kør bil, når du kører bil
Hold ro i bilen – skrigende børn og teenagere, der slås på bagsædet, forstyrrer mere, end du tror, og udgør en stor sikkerhedsrisiko.

Hold opmærksomheden og blikket på vejen og trafikken. Bliver du optaget af en spændende radiodebat, eller fortaber du dig i GPS’en for at finde vej, mister du koncentrationen. Også telefonsamtaler – selvom de udføres lovligt med håndfri – forstyrrer din kørsel og øger risikoen for pludselige opbremsninger og ulykker. Overvej højtsiddende stoplys monteret i bagruden, der lyser sammen med bremselyset, og gør det mere tydeligt for de bagvedkørende, også to-­tre biler tilbage, at du bremser.

Pas godt på dig selv og dine børn i trafikken! Og rigtig god tur.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater