29/01-19
-
Pressemeddelelse
6 tips til en billigere skiferie i bil
Pakker du bilen korrekt og tager dine forholdsregler før afgang til årets skiferie, er der penge at spare.Få seks tips fra Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone og få både benzinpenge ogferiebudget til at række længere.
1. Pak kun det, du faktisk skal bruge
Måske det allersværeste råd at følge… Men et råd, der faktisk gør en forskel for både komfort og økonomi. En overlæsset bil er hverken behagelig at sidde eller at køre i – og samtidig gør overlæsset bilferien til en dyr fornøjelse. Ekstra vægt betyder nemlig ekstra brændstofforbrug.
2. Brug tagboksen med omtanke
Brug kun tagboksen, når du har behovet.
- Bilfabrikanterne bruger mange kræfter på at designe bilerne så strømlinede som muligt – og en tagboks er ikke en del af designet, siger Jesper Sørensen og forklarer: En tagboks skaber vindmodstand, så motoren må arbejde hårdere. Beregninger fra Trafik- og Byggestyrelsen viser, at en tagboks kan øge brændstofforbruget med helt op til 15 %.
3. Pak bil og tagboks korrekt – for en sikkerheds skyld
En forkert pakket tagboks gør bilen ustabil og kan føre til farlige situationer. Tilpas altid din kørestil til bilens nye vægt. Og sørg for at pakke de tungeste ting i bilen og de lettere ting i tagboksen. Det kan være fristende at fylde tagboksen med ski og skistøvler, men pak ikke mere i boksen end den maksimale lastevægt – heller ikke selv om der er ledig plads. Sørg også for at spænde bagagen i tagboksen fast, så tingene ikke kurer rundt under kørslen eller ved opbremsninger og læg de tungeste ting så tæt på bilens midte som muligt
4. Halvflade dæk koster ekstra benzin
Tjek dæktrykket hjemmefra. Det er nemlig dyrt at køre med for lavt dæktryk, siger Jesper Sørensen fra Bridgestone:
- Ifølge Trafik- og Byggestyrelsen stiger forbruget af brændstof med 5-10 %, hvis der mangler 20 % luft i dækkene, svarende til 6 psi under anbefalet dæktryk. Det optimale dæktryk er angivet i psi eller bar. Find det i bilens instruktionsbog, i dørstolpen eller på benzindækslet – og husk, at når bilen er tungt feriepakket, skal dæktrykket være lidt højere end ellers.
5. Spilder du kostbar ski-tid i vejkanten med et punkteret dæk?
Tjek reservehjulet eller dit reparations-kit, før I kører. Er dækket mørnet eller holdbarheden på reparations-kittet overskredet, hjælper det dig ikke meget i vejkanten. Og gør op med dig selv, om du egentlig kan finde ud af skifte dit hjul eller bruge repararations-kittet, også på en stejl bjergside?
Og så er der sikkerheden. Er du ikke meget for at opleve en punktering med tilhørende udskridning i en tungt læsset bil, skal du måske overveje at skifte til et dæk med DriveGuard – en banebrydende teknologi fra Bridgestone, som du kan køre videre på efter en punktering, uden at mærke forskel. Du kan fortsætte i 80 km. med 80 km. i timen – og nå sikkert frem til et værksted.
6. Husk vinterdæk til vinterkørsel
- Vinterdæk giver bedre vejgreb og er lovpligtige i mange europæiske lande, og de er i det hele taget den eneste sikre løsning om vinteren, fastslår Jesper Sørensen, før han slutter af med denne advarsel: Kører du fx 80km/t på våd vej, er bremselængden med sommerdæk 142 meter, mens vinterdækkene kan klare opbremsningen på 67 meter – en forskel, der er endnu større med en ferielæsset bil med 130 km/t på
motorvejen.
Tjek! Tjek og tjek! Nu skulle du være helt klar til at pakke bilen korrekt og komme så billigt som muligt frem til din destination. Kør forsigtigt og god tur!
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20