11/02-19
-
Pressemeddelelse
Nyudviklinger fra Bridgestone og Kawasaki presser køreoplevelsen til det yderste
Kawasaki har valgt det spritnye Battlax Hypersport S22 dæk fra Bridgestone til OE-montering på sin Ninja ZX-6R 2019 model. Det nye sports radial-dæk er spækket med teknologiske fintuninger, som får Ninja-køreoplevelsen helt op i omdrejninger, uden at miste grebet.
Kawasaki introducerede Ninja ZX-6R tilbage i 1995 – men ZX-serien under Ninja-navnet har rødder helt tilbage i 1980’erne. Det er en cykel, der er elsket over hele verden, og som med god grund kan fejre sølvbryllup næste år.
Gennem årene er den ikoniske cykel konstant blevet videreudviklet og optimeret, fx med G-serien fra 1998, hvor BHP blev øget fra 100 til 108, og igen blot to år senere, hvor G-serien blev erstattet af J-serien med 112 BHP. Motorkraft, design, udstødning, omdrejningstal… der er ikke et hjørne på cyklen, der ikke er blevet optimeret gennem årene – og derfor står Ninja ZX-6R stadig stærk og tidssvarende trods sin dåbsattest.
Kawasaki og Bridgestone får den maksimale sports-performance ud af Ninjaen
1. oktober sidste år lancerede Kawasaki sin 2019-model af Ninja ZX-6R, seneste skud på stammen. Den rammer asfalten med Bridgestones nye sports radial-dæk Battlax Hypersport S22 som originalmontering. Kawasaki har valgt S22-dækket som det dæk, der kan få den maksimale sports-performance ud af Ninjaen, uanset om den bliver kørt på racerbanens krævende underlag eller byens snørklede veje.
Et overlegent dæk udviklet gennem flere dækgenerationer
Battlax Hypersport S22 er en del af Bridgestones Battlax-linje af MC-dæk. Ligesom Ninja ZX-R6’eren er resultatet af en lang udvikling, er Battlax Hypersport S22 også udviklet gennem flere dæk-generationer for at stå med så overlegent et dæk i dag.
Sammenlignet med forgængeren Battlax Hypersport S21 er det især vådvejsgrebet, der er blevet forbedret med Battlax Hypersport S22. Og da S21’eren blev lanceret i 2016, var det med 36 % højere kilometertal end sin forgænger Battlax Hyper Sport S20, som så dagens lys tilbage i 2012.
Teknologiske highlights
Undervejs i udviklingen af Battlax Hypersport S22 har Bridgestone arbejdet med flere forskellige teknologier for at opnå markante forbedringer, som blandt andet omfatter:
• Svingsikkerheden på regnvåde dage er blevet forbedret ved at øge stivheden i dækmønsteret. Det giver bedre håndtering og performance på våd vej.
• Optimeret resin-blanding i dækmaterialet giver bedre grip på tørre overfalder, især ved lave temperaturer.
• Fin-partiklet silica i dækkets midter-materiale øger dækkets kontaktflade med vejen med 25 % og forbedrer vejgrebet markant på våde veje.
• Med S22 er der mindre slid under motorbremsning. Det øger vejgrebet og giver bedre road handling, uden at det går ud over dækkets levetid.
Battlax Hypersport S22 fås i flere størrelser
Battlax Hypersport S22 kommer i én størrelse til forhjulet og fem størrelser på baghjulet.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20