06/03-19
-
Pressemeddelelse
Battlax Adventurecross AX41 – skabt til eventyreren
Bridgestone er klar med sit nye adventure touring MC-dæk, Adventurecross AX41, som blev præsenteret for danske MC-entusiaster på Herning Motorshow
Bridgestone har lanceret sit nye Battlax Adventurecross AX41 dæk, der er et supplement til det store udvalg af adventure touring dæk, som Bridgestone i forvejen tilbyder. Det nye Battlax dæk, der blev modtaget rigtig godt hos de besøgende på Herning Motorshow, byder på en fantastisk off road performance og holdbarhed. Dækket fås i fire størrelser fordæk og fem størrelser bagdæk.
Battlax Adventurecross AX41 er udviklet med off road kørsel for øje og har med dets store knopper fantastisk greb, selv i meget mudrede forhold og er samtidig konstrueret med optimal holdbarhed.
Teknologiske highlights - se vedhæftede pdf med grafikker om mønster og gummiblanding (compound)
Mønster:
(1) Høj ”cross-section” område på blokkene (bagdæk)
Battlax Adventurecross AX41 dækket har en cross-section, som er cirka 30 procent større end den forrige generations dæk. Dette giver bedre greb.
(2) Optimering af blokkenes vinkel (fordæk)
Bridgestone udnytter vinkeloptimerings-teknologi, når de designer Battlax Adventurecross AX41 dækket. Dækingeniørerne bruger teknologien på fordækket for at optimere størrelsen og formen på blokkene, der former dækmønstret for at værne mod uens slid.
Gummiblanding (compound):
Stor stivhed og øget holdbarhed
Bagdækket: Battlax Adventurecross AX41 bruger en gummiblanding, der bidrager til øget stivhed og holdbarhed.
Adventurecross AX41 fås i flere størrelser
Battlax Adventurecross AX41 kommer i fire størrelser til forhjulet og fem størrelser på baghjulet – i første omgang til de større adventure-cykler som fx BMW R1200GS og Africa Twin. I 2020 er det planen, at yderligere 15 AX41-størrelser kommer til.
Fordæk:
100/90 - 19M/C 57Q*, 110/80 B 19M/C 59Q*,
120/70 B 19M/C 60Q, 90/90 - 21M/C 54Q*
Bagdæk:
140/80 B 17M/C 69Q*, 150/70 B 17M/C 69Q*,
170/60 B 17M/C 72Q, 150/70 B 18M/C 70Q*,
130/80 B 17M/C 65Q*
* Slangeløse dæk kan benyttes på en fælg beregnet til slange, hvis "USE TUBE ON TUBE TYPE RIM" står på dæksiden.