04/04-19
-
Pressemeddelelse
Det er tid til at skifte til sommerdæk – hvad skal du være opmærksom på?
Solskin, tocifrede temperaturer og fuglefløjt – det ér forår, ikke kun på papiret. Og forår betyder, at det er tid til at skifte til sommerdæk. Vent ikke for længe, for det slider på dine vinterdæk, når du kører med dem ved høje temperaturer, fortæller Jesper Sørensen, teknisk chef for Bridgestone, verdens største dækproducent.
Før du skifter til sommerdækkene fra sidste år, er det vigtigt, at du tjekker dem grundigt igennem – husk det handler om din sikkerhed.
I varmt vejr, bliver dine vinterdæk slidt mere, og det går ud over deres performance til vinter, hvor du har brug for mønsterdybden og kvaliteten.
Sommerdæk til sommervejr – vinterdæk til vintervejr
- Der er jo en god grund til, at vi anbefaler, at bilisterne skifter mellem sommer- og vinterdæk, fortæller Jesper Sørensen, teknisk chef for Bridgestone. Vinterdæk er opbygget specielt til kørsel ved lave temperaturer og i sne og på is. Derfor har de længere bremselængde på våde veje og dårligere vejgreb i kurver på tør vej end sommerdækkene har. Oveni har vinterdæk omkring 15 % højere rullemodstand på tørre, varme vej – det giver et betydeligt højere brændstofforbrug og et større dækslid.
Så det er bare med at få skiftet. Husk at dækkene er den eneste forbindelse mellem din bil og vejen.
Tjek for skader og uregelmæssigt slid, før du monterer sommerdækkene
Du bør aldrig køre på dæk, der er over ti år gamle, siger Jesper Sørensen, som anbefaler, at du altid går sommerdækkene grundigt igennem, før du sætter dem på:
- Forkert hjulindstilling, længere perioder med forkert dæktryk og dårlige vejforhold slider på dækkene. Tjek om dine sommerdæk er slidt uregelmæssigt eller har skæreskader, udrivninger, revner eller buler på dæksiden. Hvis der er skader efter stød eller kørsel på ujævne veje, eller hvis sten eller andre skarpe genstande har sat sig fat i dækket, bør du også være ekstra opmærksom. Tjek i øvrigt også, om der er skader på bilens fælge, for det kan også beskadige dækkene.
Tjek mønsterdybden
Endnu en ting, du skal have styr på, før du afgør, om dækkene er fit for fight, er mønsterdybden. Brug en mønsterdybdemåler på alle fire dæk - mål i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille.
Det lovbefalede minimumskrav for mønsterdybden på dæk er 1,6 mm. Det svarer til tykkelsen på en tændstik, men Jesper Sørensen anbefaler at udskifte sommerdækket noget tidligere:
- For sommerdæk kan alt under 3 mm mønsterdybde betyde en væsentligt forringet sikkerhed.
Det koster at køre rundt på slidte dæk, både på sikkerheden og pengepungen. Øget bremselængde, forringet styreevne og øget risiko for udskridning og akvaplaning kan have afgørende betydning i en kritisk situation.
Skal du købe nye sommerdæk – gå efter bedst i test
Hvert år tester de store bilorganisationer i ind- og udland udvalget af sommerdæk og guider dig til det bedste valg – så behøver du ikke selv sætte dig ind i bremselængder, dækstøj og slidstyrke på de mange, mange dæk, der er på markedet. Testvinder hos ADAC er Bridgestones nye dæk Turanza T005, som får flotte karakterer på både tør og våd vej – og som også får betegnelsen eksemplarisk i Autobilds 2019 test.
Bridgestones Turanza T005 kan du ovenikøbet få med den banebrydende Driveguard-teknologi, der gør, at du kan fortsætte kørslen efter en punktering i 80 km med 80 km i timen.
Hvis du er i tvivl – spørg!
Et sidste råd fra Jesper Sørensen lyder:
- Hvis du er i tvivl, om dine sommerdæk er i orden, så spørg en fagmand, før du monterer dem. Det koster ikke noget, og han kan vurdere, om du kan køre en sæson mere på dine dæk eller ej.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20