Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-19   -   Pressemeddelelse

Kom sikkert på ferie med campingvogn



De danske motorveje, den tyske Autobahn og italienske autostrada… Alle rimer de på sol, sommer og ferie. Og med 130.000 danske campingvogne på vej mod feriedestinationen. Hvordan ser det ud med sikkerheden, når de mange danske campingvogne triller på landevejen?

Teknisk chef hos Bridgestone, Jesper Sørensen, vil gerne gøre bilisterne opmærksomme på deres dæk – han er bekymret for danskernes dæk og dermed deres sikkerhed.

Alt for mange får nemlig ikke tjekket deres dæk jævnligt, siger teknisk chef hos verdens største dækproducent, Bridgestone:
- Dækkene er den eneste forbindelse mellem din bil og vejen. Fire stykker gummi, på størrelse med en håndflade hver, er alt, der står mellem dig og en potentielt livstruende situation. Derfor skal du sørge for at udskifte nedslidte og beskadigede dæk.

Husk også campingvognen
Og ikke kun på bilen! Campingvognens dæk udgør en stor og ofte overset risiko, når du skal ned gennem Europa på den årlige sommerferie. Dækkene på campingvogne og autocampere bliver sjældent slidt ned, i stedet mørner de over tid – og det kan have store konsekvenser for sikkerheden, fortsætter Jesper Sørensen:

- Dækkene på campingvogne og trailere bliver møre længe før, de bliver slidt. Selvom dækket har en mønsterdybde på de lovlige 1,6 mm., kan gummiet være mørnet af sol og luft. Gummiet bliver stift og får et dårligt vejgreb, risiko for revner og for flække, når du kører med et tungt læs. Og det er særdeles farligt, især ved de høje hastigheder på den tyske Autobahn.

4-5 år er tommelfingerreglen for campingvognens dæk
Bridgestone anbefaler, at dæk bør skiftes senest, når de er 10 år gamle, men allerede efter 4-5 års brug bør du være ekstra opmærksom på alderstegn.. Slidte dæk forøger bremselængden – på alle typer køretøjer – og gør din kørsel ustabil. Jo tungere traileren eller campingvognen er læsset, jo længere er bremselængden.
Husk også, at dæktrykket gerne må være højere end normalt, når du kører med tungt læs.

Er du i tvivl om, hvor gammelt dit dæk er, kan du finde årstallet på siden af dækket. Tjek altid dækket grundigt igennem, før du drager på langfart. Og husk dæktrykket – det må gerne være lidt højere end normalt, når bil og campingvogn er tungt læsset.

Det er ikke kun farligt at køre med dårlige dæk, det er også dyrt
Kravene til dækkets mønsterdybde er flere steder højere end i Danmark, og bødetaksterne for ulovlige dæk er temmelig høje i nogle europæiske lande:

•Danmark: 1.000 kr. pr dæk
•Sverige: 1.200 svenske kr. pr dæk
•Tyskland: fra 60 euro pr dæk
•Schweiz: fra 80 euro pr dæk
•Østrig: fra 80 euro
•Italien: op til 1.600 euro pr dæk
•England: op til 2.500 pund pr dæk

Få styr på trafikreglerne og husk pauserne
Vil du vide mere om trafikreglerne i andre lande, så du undgår bøder? Hent den gratis app ”Rejser til udlandet”, udviklet af Europa-Kommissionen.

Husk også, at der er en grund til, at professionelle chauffører max må køre 9 timer om dagen og højst fire en halv time ad gangen. Gør dem kunsten efter og kom sikkert frem. Indlæg pauser på turen, hvor du får strakt benene og klaret hovedet.

God ferie!

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater