Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-19   -   Pressemeddelelse

Verdensrekord på Nürburgring baner vejen for fremtidens klimavenlige bilindustri



Volkswagens første 100 % elektriske racerbil ID.R har sat verdensrekord på Nürburgring i tiden 6:05.336 minutter. Specialfremstillede Potenza-dæk fra Bridgestone har bidraget til resultatet, som giver større indsigt i, hvordan el-køretøjer bidrager til den grønne omstilling.

Partnerskabet mellem Bridgestone og Volkswagen har skrevet historie. Den første 100 % elektriske racerbil Volkswagen ID.R har slået banerekorden for eldrevne køretøjer på Nürburgring-Nordschleife med Bridgestone Potenza-dæk.

ID.R tilbagelagde den 20,83 km lange racerbane – som efter manges mening en af de mest krævende i verden – i en tid på 6:05,336 minutter, og slog dermed den tidligere rekord med 40,56 sekunder. Bridgestone specialudviklede Potenza-dækkene for at hjælpe ID.R med at gennemføre den krævende bane på rekordtid.

Et rekordsættende partnerskab
For at gennemføre rekordforsøget manglede Volkswagen en partner. Efter først at have sat en ny rekord på den ikoniske Pikes Peak Hill Climb ønskede ID.R holdet at klare den samme bedrift på den verdensberømte Nordschleife på Nürburgring. Hvis det skulle opnås, krævede det dæk, der kunne klare de særlige udfordringer ved e-racing, og Volkswagen-teamet vendte hurtigt blikket mod Bridgestone og deres serie af sportsdæk Potenza.

Teamet hos Bridgestone Motorsports indledte samarbejdet med Volkswagen med at vurdere de specifikke behov og krav fra Volkswagen. Derefter fulgte en lang række tests med nøje vurdering af resultaterne og utallige fintuninger og tilpasninger, før de eksklusive Potenza dæk til ID.R var færdigudviklede. Takket være det transparente samarbejde mellem de to virksomheder blev projektet gennemført på en rekordtid på mindre end fem måneder.

De glatte Potenza-dæk løste ID.R's unikke udfordringer, såsom el-bilens lave tyngdepunkt, ligelig affjedring og belastningsfordeling på alle fire hjul og det høje drejningsmoment på hjulet. Potenza-dækkene gav optimal ydeevne og tillid på banen – og sikrede, at den elektriske superbil kunne bruge sin fulde styrke på hele Nürburgrings 20,83 km lange strækning.

Dækudvikling skal sikre mere klimavenlig bilindustri
I dag, hvor klimaforandringer og svindende naturressourcer stadig er en voksende bekymring, arbejder bilindustrien på hurtigt og innovativt at finde alternativ mobilitet, som elektriske køretøjer, med positiv indvirkning på miljøet. Som en reaktion foretager Bridgestone betydelige investeringer i forskning, udvikling og partnerskabssamarbejder, som skal levere en fremtidig mobilitet, der kan hjælpe verden med at løse klimaudfordringerne.

Det fælles projekt giver Bridgestone og Volkswagen en bedre forståelse af de særlige udfordringer, der er forbundet med elektriske køretøjer – både på og uden for banen. Bridgestone anvender deres resultater fra materialeudviklingen og -sammensætningen samt optimeringen af hele konfigurationen fra projektet til at forbedre virksomhedens voksende segment af dæk til elbiler.

Mark Tejedor, Vice President Original Equipment hos Bridgestone EMEA, udtaler: ”Bridgestone er stolt af at være en del af dette historiske øjeblik og bidrage til rekorden på Nürburgring-Nordschleife. Reduktion af CO2 emissioner og forbedret bevarelse af naturressourcerne er alfa og omega i Bridgestones strategi for bæredygtighed. For blot få år siden ville ingen have spået, at elbiler kunne præstere på den måde. Vores næste skridt bliver at anvende resultaterne fra vores fantastiske partnerskab til elbiler på vejene til gavn for alle bilister."

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater