25/09-19
-
Pressemeddelelse
Ny teknologi på dækfronten øger sikkerheden
Skifter du først dæk, når du er nede og køre på fælgene? Og har du været ude og måle på vinterdækkene i garagen og tænker, at dem kan du nok godt pine endnu en sæson ud af, før du investerer i et par magen til? Men tænk så igen… Måske kan det svare sig, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, at kaste et blik på en af de nye banebrydende teknologier, der er kommet på dækfronten.
Højteknologiske dæk gør en forskel for din sikkerhed – og komfort
Et dæk er nemlig ikke længere bare et dæk, og måske der kan være fornuft i at investere i nye højteknologiske dæk, også selvom der er lidt kilometer tilbage i dem, du har. Du venter jo heller ikke på, at din smartphone falder fra hinanden, før du kaster penge efter en ny, smartere model med fede features, vel?
Du kan få dæk med smart teknologi, der gør, at du kan fortsætte din kørsel efter en punktering. Hele 80 kilometer med en fart på 80 km i timen uden du kan mærke det.
60 % af alle bilister punkterer
I bedste fald er en punktering kun virkelig irriterende og tidskrævende, men i værste fald, fx ved høj fart, kan bilen komme i svingninger, og det kan få alvorlige konsekvenser.
Jo, jo men jeg er aldrig punkteret, siger du måske? 60 % af alle bilister oplever at punktere på et eller andet tidspunkt, fortæller Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone.
Det kan være både stressende, hårdt og beskidt at skifte dæk i vejkanten med bilerne susende om ørerne, og ofte opdager bilisterne, at deres lappe-kit er forældet eller reservehjulet mørnet væk, når de endelig skal bruge det. Og så tager den ene time nemt den anden.
Kør roligt videre med et fladt dæk
Det er Bridgestone, verdens største dækproducent, der har udviklet DriveGuard-teknologien, som lader dig køre videre efter en punktering – uanset hvor slem den er – så du kan fortsætte turen på arbejde, hente-børn-rutinen eller turen til lufthavnen, før du kører på værksted.
DriveGuard-teknologien blev lanceret i USA i 2016 som det første ”Run Flat dæk” og er integreret i de fleste nye Bridgestone dæk, og koster kun en brøkdel mere end et standarddæk.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20