Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/10-19   -   Pressemeddelelse

Vinterdæk er ikke altid en garanti for sikkerhed



Selvom solen skinner, og vi ikke er gået all in på huer og vanter, så er der ingen vej uden om – kulden er på vej. Lige straks er nattefrosten over os, og så skal der vinterdæk på bilen. Og med vinterdækkene monteret er alt vel. Eller er det? Det skal du tjekke, for slidte vinterdæk kan gå ud over sikkerheden, fortæller Jesper Sørensen, teknisk chef for verdens største dækproducent Bridgestone.

Tjek om det brugte vinterdæk er sikkert nok

Vi skifter hvert år til vinterdæk for at køre sikkert om vinteren. Vinterdækket skal gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is, og det skal bortlede store mængder vand og slud – her er dækkets mønsterdybde helt afgørende. Sørg for at måle mønsterdybden, før du sætter dækkene fra sidste år på bilen. Så kan du sikre dig, at du kommer sikkert rundt med bilen i vintervejret.

Det gør du med en mønsterdybdemåler. Du skal måle i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille. Husk at måle alle fire dæk. Hvis du ikke selv har en mønsterdybdemåler, så kør forbi dit lokale autoværksted til et gratis tjek.

En mønsterdybde på 1,6 er absolut minimum, men ingen garanti

Det lovbefalede minimumskrav for mønsterdybde er på 1,6 mm, men Jesper Sørensen fra Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på mindst 4 mm for vinterdæk:
- Under 4 mm har dækket ikke længere egentlige vinteregenskaber og giver dermed falsk tryghed ved kørsel i vintervejr. En af grundene hertil er, at nedslidte dæk har længere bremselængde. Kører du for eksempel på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, hvorimod du skal bruge ca. 40 meter for at bremse, hvis du kun har 1,6 mm mønsterdybde på dækkene. Ved højere hastigheder er forskellen endnu større.

Men faktisk er vejgrebet væsentligt forskelligt, også når du sammenligner de ”gode mønsterdybder”, advarer Jesper Sørensen:
- Brancheundersøgelser viser, at hvis du kører på en våd vej med 120 km i timen med dæk med 5 mm mønsterdybde, er din bremselængde ned til 69 meter. Allerede ved en mønsterdybde på 3 mm, (som jo er langt over den lovpligtige!) kan din bremselængde stige til alarmerende 120 meter. *

Dækkets slidmærker afslører fejl på bilen

Undersøg også om dækket er slidt uregelmæssigt eller har skæreskader, udrivninger, revner eller buler på dæksiden. Hvis der er skader på dækket efter stød eller kørsel på ujævne veje, eller hvis sten og andre skarpe genstande har sat sig fast i dækket, bør du være ekstra opmærksom.

Vinterdækket er også nødvendigt, når det ikke sner

Minusgrader kræver vinterdæk. Vinterdæk er nemlig ikke kun designet til kørsel på sne og is – de er også tilpasset våde vejbaner og vinterens lave temperaturer.

- I sne og is er det vinterdækkets særlige slidbanemønstre og dybere mønster, der gør forskellen for din sikkerhed. Men også ved sorte vejbaner har vinterdækket særlige egenskaber. Et vinterdæk er lavet af gummiblandinger, som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer, forklarer Jesper Sørensen. Mens gummiet i sommerdæk bliver hårdere og mindre fleksibelt, når temperaturen falder – og det påvirker bremseevnen og grebet i sving.

*Kilde: AutoBild

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater