Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-19   -   Pressemeddelelse

De 5 bedste julegaveideer til bil-nørden



Kender du en rigtig bilentusiast – en, der bare elsker sin bil og lækkert ekstraudstyr til den? Eller vil du forkæle en, du holder af, som tilbringer mange timer i sin bil? Find de fem fedeste julegaveideer til bilentusiasten her.

1. Giv bilnørden en HUD (Head Up Display) – den er både smart og øger sikkerheden
Et Head-up display projicerer billeder fra din navigation eller smartphone op på forruden, så du ikke behøver at fjerne blikket fra vejen. HUD’en placeres på instrumentbrættet, og billederne fra din telefon bliver vist med Bluetooth på en gennemsigtige film på forruden eller via en reflektorplade.

2. Gør dækskiftet supernemt – og sjovt – med et 3-i-1 værktøjssæt
Du kan få forskellige værktøjssæt, som indeholder en kombineret donkraft og kompressor, så du kan hejse bilen op og nemt skifte dækket. Du får både donkraft, kompressor, fastnøgle, nødhammer, luftpumpe, handsker, advarselstrekant i en samlet pakke.

3. Giv kenderen et prisvindende dæk, der gør ham i stand til at fortsætte kørslen efter en punktering
Giv din helt egen bil-aficionado årets testvinder indenfor vinterdæk - et højteknologisk dæk fra Bridgestone, der gør en kæmpe forskel for din sikkerhed – og komfort. Blizzak LM005 er kåret som vinder af TÜV SÜD og af det ansete bilmagasin Auto Bild’s omfattende vinterdækstest. Oveni har dækket DriveGuard-teknologi, som gør, at du kan køre videre efter en punktering med 80 km i timen i 80 km.

4. Pimp slæden med lækre alufælge
Pimp bil-fanatikerens køretøj op med lækre alufælge, der matcher bilens farve og form. Der er masser at vælge imellem – skal fælgene være skinnende, matte – eller måske polerede? Du kan få flerfarvede, stribede eller prikkede fælge, og farvemæssigt er det mest trendy valg lige nu ’gunmetal’ eller mat grafit. Men en klassisk sort fælg er også altid flot til en bil med farve. Skal det være eksklusivt, kan du gå med en keramisk eller poleret finish.

5. Mindre kan selvfølgelig også gøre det!
Her får du nogle bud på lækkert ekstraudstyr til bilen, som med garanti vil vække glæde hos enhver bil-geek.
• Undgå at nogen løsner boltene på hjulene med et låsemøtriksæt – specialbolte til fælgene, som gør, at de kun kan løsnes med specialværktøj.
• Gør en kold frostmorgen til en mere behagelig - og hurtig - oplevelse. Køb en elektrisk isskraber, der kan oplade i bilen og varmes op til 90 grader på 30 sekunder til at klare isen for dig. Du kan også gå all in på design og købe en flot isskraber fra kendte mærker som Stelton og Eva Solo eller hvad med en isskraber med handske eller én, der også kan benyttes som tragt?
• Et rat-overtræk kan også være lækkert til de kolde morgener i bilen. Du kan vælge et klassisk læderovertræk eller give den fuld gas med uldovertræk i alle afskygninger fx et fluffy lyserødt plysovertræk. Du kan også tjekke de ny intelligente rat-overtræk ud, som sender oplysninger om kørestil, håndposition osv. til din smartphone.
• Skal bilen dufte godt, kan du gå med det klassiske grantræ i forruden – eller hvad med en dispenser, der fylder bilen med duften af ny bil?

Der er masser af måder at forkæle bilelskeren på. Rigtig god fornøjelse og glædelig jul!

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater