Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/12-19   -   Pressemeddelelse

Fra sommerdæk til vinterdæk - det er tid!



Nattefrosten har ramt os. Der er kun udsigt til koldere vejr og kortere dage frem til jul. Og hvad er det så, vi altid skal huske på den tid af året? Det er selvfølgelig vinterdækkene. For der behøver ikke ligge sne på vejene, før vi skal skifte dæk – heller ikke ved kolde temperaturer og på våde veje er sommerdækkene sikre nok.

Sommerdækkene er for farlige

Når termometeret rammer ca. 7 grader, er det tid til at skifte sommerdækkene ud med vinterdæk. Gummiet i sommerdækkene bliver hårdere og mindre fleksibelt, når temperaturerne falder, og det påvirker bremseevnen og vejgrebet i sving.

- Vinterdæk klarer sig bedre på grund af deres kombination af særligt slidbanemønster, dybere mønsterdybde og måske vigtigst af alt gummiblandinger, som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer, forklarer Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone.

Bremseevnen bliver påvirket betydeligt, hvis du beholder sommerdækkene på i vinterhalvåret. Faktisk kan du op til halvere bremselængden, når du skifter til vinterdæk, og det gør køreturen langt mere sikker.

- Kører du for eksempel 80 km i timen på våd vej, er bremselængden med sommerdæk 142 meter, mens vinterdækkene kan klare opbremsningen på kun 67 meter, fortæller Jesper Sørensen.

Hvilke dæk skal du vælge?

Der findes både vinterdæk og helårsdæk – og nogle fortsætter på sommerdækkene vinteren over. Det kan aldrig anbefales at fortsætte med at køre på sommerdæk, advarer Jesper Sørensen fra Bridgestone. Selvom der sjældent spås om hvid jul i Danmark, så er sommerdæk ikke designet til det kolde, våde vejr.

Vælg vinterdæk ud fra, hvad der er vigtigst for dig – komfort, brændstofeffektivitet, ydeevne ved høj hastighed, sikkerhed eller styreevne. Blizzak LM005 vinterdækket fra Bridgestone er et godt valg, hvis du vil have gode køreegenskaber og styrerespons – især på de våde veje. Dækket er også designet specielt til at reducere bremseafstand på sne og is og giver forbedret trækkraft i sne.

Er dine vinterdæk gode nok til endnu en sæson?

Men det er ikke nok at skifte til vinterdæk. Husk at tjekke, at dine vinterdæk er i god stand, så de stadig kan gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is – og bortlede store mængder vand og slud. Her er dækkets mønsterdybde afgørende.

Loven kræver en mønsterdybde på minimum 1,6 mm, men Jesper Sørensen fra Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på mindst 4 mm for vinterdæk:
- Under 4 mm begynder dækket at miste sine egentlige vinteregenskaber og giver dermed falsk tryghed ved kørsel i vintervejr.

Selv når du sammenligner mønsterdybder, som er langt over det lovpligtige, er der væsentlig forskel på vejgrebet, advarer Jesper Sørensen:
- Brancheundersøgelser viser, at hvis du kører på en våd vej med 120 km i timen med dæk med 5 mm mønsterdybde, er din bremselængde ned til 69 meter. Allerede ved en mønsterdybde på 3 mm, kan din bremselængde stige til alarmerende 120 meter.*

*Kilde: AutoBild

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater