16/12-19
-
Pressemeddelelse
Kom sikkert på juleferie
Er du ved at drukne i århundredets vådeste efterår? Drømmer du om julesne og høj sol – og ægte julestemning? Så er det vist tid til en weekend-afstikker til et tysk julemarked eller til at henlægge julen til en norsk fjeldhytte! Bare husk, at trafikreglerne er vidt forskellige i de europæiske lande. Teknisk chef fra Bridgestone, Jesper Sørensen guider dig her til en sikker køretur.
1. Slip for at holde i kø
Hold dig løbende opdateret om vejrændringer og slip for timelange køer med FDM’s ugentlige kø-prognose: https://fdm.dk/alt-om-biler/koer-selv-ferie/trafikinformation/koeprognose-den-kommende-weekend
2. Selvom du skal på en kort tur, er der dokumenter og udstyr, du SKAL have med
Husk vigtige dokumenter som pas, kørekort, sygesikringsbevis, bilens registreringsattest og det grønne og røde forsikringskort. Vær forberedt på nødsituationer og de forskellige landes krav og medbring advarselstrekant, DK-skilt, brandslukker, forbindskasse, alkoholtester, den gule refleksvest og ekstra pærer. Husk at uheld også kan ske på en lille tur…
3. Har du abonnement på vejhjælp – der gælder i udlandet?
Tjek, at dit abonnement på vejhjælp dækker både på jeres destination og på turen. Og husk at kode telefonnummeret ind i din telefon.
4. Husk vinterdæk til – al slags – vinterkørsel
Har du ikke skiftet til vinterdæk, er det på høje tid, også selvom vejrudsigten lover mere regn. Et vinterdæk er tilpasset lavere temperaturer og kørsel på både våde veje og sne og is. Det sikrer et bedre vejgreb og gør vinterdækket til den eneste sikre løsning om vinteren. I flere europæiske lande er det lovpligtigt at køre med vinterdæk om vinteren – undersøg det før du drager af sted på juleeventyr.
5. Er dit vinterdæk sikkert nok?
Dækkets mønsterdybde er afgørende for, at vinterdækket kan gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is og bortlede vand og slud – og har stor betydning for din bremselængde. Mål din mønsterdybde selv eller kør forbi dit lokale autoværksted til et gratis tjek.
Jesper Sørensen fra Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på vinterdæk på mindst 4 mm, selvom dansk lov kun kræver 1,6 mm:
- Under 4 mm begynder dækket at miste sine egentlige vinteregenskaber og giver falsk tryghed ved kørsel i vintervejr. En af grundene er, at nedslidte dæk har længere bremselængde.
Med en mønsterdybde på mindst 4 mm undgår du også bøder på din tur rundt i Europa, hvor kravene mange steder er skrappere end i Danmark. Det gælder Norge, hvor vinterdæk som minimum skal være 3 mm, mens Tyskland kræver minimum 4 mm. I Sverige må du gerne køre med helårsdæk, så længe det er ”snefnug-mærket”. Jesper Sørensen anbefaler dog altid vinterdæk fremfor helårsdæk.
Skal du længere sydpå, skal du være opmærksom på, at Italien, Østrig og Schweiz kræver snekæder i perioder om vinteren.
Rigtig god tur – og glædelig jul!
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20