Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-20   -   Pressemeddelelse

Guide til kørsel i sne - bliv klædt på til sikker vinterkørsel før skiferien



Hvide vintre er ikke en selvfølge længere. Derfor har mange af os ikke lært at køre i sne- og frostvejr. Og det kan være en udfordring, hvis du skal køre på skiferie. Få en guide til sikker vinterkørsel fra teknisk chef hos Bridgestone, Jesper Sørensen, der ruster dig til snemasserne, vinterkørsel, pigdæk og snekæder.

1. De vigtigste køreråd er kør hjemmefra i god tid, kør efter forholdene – sæt farten ned og hold god afstand. Vær også forberedt på uheld – tjek at mobilen er ladt op, og du har kodet nummeret til vejhjælp ind. Sørg for at have refleksveste og varme tæpper til alle i bilen, lidt proviant og en skovl til at grave bilen fri, hvis uheldet er ude.

2. Vinterdæk er et must
Skal du køre i bjerge med risiko for masser af sne og is, er der ingen vej uden om vinterdækket. Vinterdæk klarer sig bedre i sne og på is og på våde veje, på grund af deres kombination af særlige slidbanemønstre, dybere mønsterdybde og måske vigtigst af alt, gummiblandinger som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer.

Faktisk kommer du ikke udenfor Danmark uden vinterdæk. Alle landene omkring os har krav til vinterdæk – det er kun Danmark, der tillader bilisterne at køre med sommerdæk i vintervejr. Sverige, Norge, Tyskland og Østrig forlanger vinterdæk, og i Schweiz, Frankrig og Italien kan de være påbudt i snevejr, eller når der er skiltet med det.

3. Tjek dine dæk igennem før take off – de må ikke være slidt
Så husk at få skiftet – og tjek lige mønsterdybden, før du kører. I Danmark kan du i princippet nøjes med en mønsterdybde på 1,6 mm, selvom Jesper Sørensen kraftigt anbefaler en mønsterdybde på minimum 4 mm til vinterkørsel. I Sverige og Norge får du bøder, hvis mønsterdybden er under 3 mm i vinterføre.

Sørg også for, at dæktrykket er i orden. Når du skal køre på sne og is, skal dæktrykket være højere end normalt, 0,2 psi mere end det anbefalede.

4. Hvornår skal du benytte snekæder?
Når du kommer op i de små veje i bjergene, giver det sig selv, snekæderne bliver nødvendige, hvis der er meget sne og is. Andre steder er der skiltning, der påbyder dig at montere snekæderne, fx i Alperne. Kør langsomt med snekæder: 40-50 km i timen er passende.
Husk at tage snekæderne af, så snart du er på asfalt igen. Igen giver det sikkert sig selv, fordi det er møgubehageligt at køre med dem på asfalt, men det kan også være ulovligt, fordi det smadrer asfalten.

Det er som sådan ikke svært at montere snekæder på bilen. Men gør dig selv en kæmpe tjeneste og øv dig hjemmefra i dagslys og uden stress – så er du forhåbentlig klar til at montere kæderne en mørk aften på en stejl bjergside i sne og slud.

5. Er pigdæk helt outdatet eller stadig en god idé?
Pigdæk er en særlig slags vinterdæk, der er forsynet med små pigge af hærdet stål. Piggene presses fast i støbte huller i flere rækker, så de rager 1,5-2,0 mm frem. Pigdæk har et bedre greb end almindelige vinterdæk på fastkørt sne og is, men støjer en del mere end almindelige vinterdæk – og er ulovlige i flere lande

Du kan leje pigdæk og få dem monteret på vej på ferien. Efterhånden som vinterdækkene bliver bedre og bedre, fases pigdæk ud. Overvej om du kan nøjes med dine gode vinterdæk med min 4 mm mønsterdybde og et sæt snekæder, slutter Jesper Sørensen fra Bridgestone.

BOKS
Vinterregler i Europa
Bridgestone har samlet reglerne for vinterkørsel i Europa til dig. Find dem her: https://edp-e-ne-p-bridgestone.azureedge.net/-/media/Files/Bridgestone/CHP/Downloads/Bridgestone-vinterdk-regler-201819-web.ashx?la=da&vs=1&d=20180925T144346Z

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater