Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/06-20   -   Pressemeddelelse

Bridgestone lancerer helårsdæk til varebiler og lette lastbiler



Nu er det slut med at køre på vinterdæk året rundt! Bridgestone, verdens største dæk- og gummiproducent, lancerer et nyt helårsdæk til segmentet for varebiler og lette lastbiler, DURAVIS All Season

Den daglige arbejdsdag er hård for varevogne og lette lastbiler. Om formiddagen står den på bykørsel og varelevering op og ned ad indkørsler og kantstene, og om eftermiddagen skal der leveres byggematerialer på en stenet og mudret byggeplads.

Det stiller krav til dækkene! Mange vælger af samme grund at køre på vinterdæk hele året, også selv om det ikke er optimalt for hverken dækholdbarhed eller dækøkonomi i sommerhalvåret. Derfor lancerer Bridgestone nu et nyt DURAVIS-helårsdæk, der er konstrueret med tanke på professionelt brug hos både små og store vognparker.

Nyt helårsdæk til varebiler og lette lastbiler
DURAVIS All Season er designet til helårsbrug, så man kan reducere nedetid i forbindelse med dækskift. Dækket er konstrueret med en fantastisk slidstyrke, som giver forlænget dæklevetid på grund af mindre slitage og færre dækskader. Selv om der er tale om et helårsdæk, så er slidstyrken på DURAVIS All Season faktisk helt oppe på samme høje niveau som det øvrige dæksortiment fra Bridgestone.

Labelværdi A i vådvejsgreb og snefnug-mærkning
DURAVIS All Season har EU-labelværdi A i vådvejsgreb – en mærkning, som kun opnås af de bedste helårs varevognsdæk.

Derudover er DURAVIS All Season mærket med snefnug-mærkning (3 Peak Mountain Snow Flake - 3PMSF) og Mud Snow (M+S) markeringerne. De gode sneegenskaber opnås via et V-formet mønster, og en optimeret konstruktion af karkassen.

Færre kantstensskader
For at beskytte dækket mod stød og skader fra kantsten og skarpe kanter har DURAVIS All Season beskyttelsesribbe på sidevæggen. Ribbene hjælper med at reducere de hyppige skader på dækkene, så reparationsomkostninger og nedetid kan holdes i bund.

Stor slidstyrke og god brændstofeffektivitet
Bridgestone DURAVIS All Season har stor slidstyrke takket være større stivhed i mønstret. Med dækkets konstruktions- og kavitetsoptimeringsdesign har Bridgestone forbedret rullemodstanden så meget, at dækket har opnået et EU-labelværdi C for brændstofeffektivitet i de fleste størrelser.

DURAVIS All Season i handlen fra august 2020
Bridgestones line up af Duravis All Season dækker 88% af de størrelser, som europæiske varevognskunder kører på.

Bridgestone DURAVIS All Season vil være tilgængeligt fra august 2020 med endnu flere størrelser fra september og frem. Dækket vil kunne fås i 23 størrelser, herunder tre HRD-størrelser og fem størrelser til stor last (10PR), så det passer til næsten alle typer køretøjer og last med forbedret sikkerhed.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater