08/10-20
-
Pressemeddelelse
ADAC og FDM er enige: Her er det bedste dæk til den danske vinter
Den danske vinter er ofte mere våd end hvid. Det stiller særlige krav til bilens vinterdæk – og her er Blizzak LM005 fra Bridgestone det suverænt bedste dæk, konkluderer FDM og ADAC.
Sig vinterkørsel, og de fleste af os mærker straks fornemmelsen af, at bilen skrider ud under rumpetten på os. Derfor er det også indlysende, at vi først og fremmest tænker på vinterdæk som dæk, der skal kunne stå fast i sne og på is.
Men den danske vinter er ofte mere våd end hvid, med temperaturer lige over frysepunktet. Derfor er det ikke nok, at bilens vinterdæk bider fast i sne og is – men mindst lige så vigtig for et godt vinterdæk til kørsel i den danske vinter er dækkets egenskaber på våd og tør vej ved lave temperaturer.
Blizzak LM005 – det bedste vinterdæk til den danske vinter
ADAC og FDM har testet en række vinterdæk, og det er netop egenskaberne på våd og tør vej, der adskiller Blizzak LM005 fra andre vinterdæk.
I FDM’s vinterdæktest 2020 scorer LM005 som det eneste dæk i klassen topkarakter med 5 stjerner.
ADAC, Europas største bilorganisation, gav Blizzak LM005 den bedste bedømmelse blandt de 15 dæk i testen, og kårede dækket som vinder.
Specialudviklet gummiblanding passer perfekt til vinterkørsel
Vinterdæk skal monteres på bilen allerede, når temperaturen bevæger sig ned under 7 grader. Ved lave temperaturer bliver gummiet i dækket nemlig stivere. Derfor er vinterdæk ikke kun kendetegnet ved et anderledes dækmønster, vinterdæk er også lavet af en blødere gummiblanding end sommer- og helårsdæk for at bevare dækkets vejgreb i sne, is og sjap.
Også her skiller Blizzak LM005 sig ud fra konkurrenterne. Dækket er med Bridgestones specialudviklede gummiblanding, som har et højt silicaindhold. Det holder dækket blødt ved kolde temperaturer, så trækkraften maksimeres, og vejgreb og kørekomfort er i top i al slags vintervejr.
Fri for dækskifte i vejkanten ved punkteringer
Blizzak LM005 vinterdækket fra Bridgestone findes også i en udgave, hvor Bridgestones specielle DriveGuard-teknologi er indbygget.
Det betyder kort sagt, at skulle du punktere, så klapper dækket ikke sammen, men du kan køre videre op til 80 km med 80 km/t – og slippe for at stå i vejkanten en mørk aften og skifte dæk.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20