16/12-20
-
Pressemeddelelse
Bridgestones nye Potenza Sport kombinerer det bedste fra motorsporten med kravene til hverdags-kørsel
Det nye Potenza Sport fra Bridgestone kombinerer sport og hverdag i et højtydende dæk, der præsterer fantastisk på både tør og våd vej.
Dækket er baseret på Bridgestones erfaringer fra udviklingen af dæk til Formel 1 og på en undersøgelse af europæiske bilisters ønsker til deres dæk. Det giver et dæk, der lever op til alle de krav, almindelige bilister har til deres daglige kørsel i både tørvejr og regnvejr, og som samtidig er ekstremt højtydende.
Derfor er det specialudviklede Potenza Sport dæk også allerede blevet udvalgt til originalmontering af førende bilproducenter som BMW, Lamborghini og Maserati. Dækket rammer Europa i januar 2021 og kan fås i 96 størrelser fra 17" til 22", så det kan benyttes af en lang række personbiler og SUV'er.
Den bedste præstation på både tør og våd vej
TÜV SÜD, et af Europas mest respekterede, uafhængige testinstitutter for biler, har testet Potenza Sport. I testen opnår det sportslige hverdagsdæk den bedste ydeevne ved bremsning på tør vej samt ved stabilitet i sving og på lige vej sammenlignet med konkurrenterne i det bedste segment.
Samtidig er Potenza Sport vurderet til at være det dæk, der præsterer bedst på de våde veje – både i sving og ved håndtering og ydeevne. Det understøttes af EU-labelværdi A i vådvejsgreb.
Dækkets fremragende egenskaber i både tørt og vådt går ikke ud over levetiden – tvært imod kommer Potenza Sport med højere kilometertal end dets forgænger Potenza S001.2
Udviklet i samarbejde med bilister og konstrueret med banebrydende teknologier
3.800 bilister i hele Europa blev interviewet forud for udviklingen af Potenza Sport for at indarbejde helt almindelige bilisters ønsker til et dæk med høj ydeevne, der samtidig kan klare de daglige udfordringer og give ultimativ kontrol og sikkerhed.
For at opnå dette har Bridgestone anvendt en række nye, innovative teknologier:
• Innovative 3D-lameller i mønsteret for at øge forskydningsstivheden, som giver fordele ved bremsning samt slidstyrke
• En optimeret gummiblanding der forbedrer ydeevnen under tørre og våde forhold
• En hybrid karkasseforstærkning til at maksimere dækkets stabilitet ved høj hastighed
• En sporty karkassepakke for at øge stabilitet og styrerespons og reducere rullemodstanden.
Bridgestone har benyttet en virtuel dækudviklingsteknologi, som gør det muligt at forudsige et dæks ydeevne på udviklingsstadiet uden fysisk at producere og køre det. Det speeder udviklingsprocessen op og reducerer miljøbelastningen.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20