Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/01-21   -   Pressemeddelelse

Dækekspertens guide til at håndtere punkteringer

Kører du bil, er det trygt at vide præcis, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude. For du slipper ikke for at punktere! Sådan lyder det fra en sand dækekspert, nemlig Jesper Sørensen, teknisk chef hos dækproducenten Bridgestone. Her får du hans guide til at håndtere et dækskifte – eller helt at undgå det!

Cirka 60 % af alle bilister har haft en punktering indenfor de seneste fire år. Mere end halvdelen af punkteringerne sker på ubelejlige steder, og 23 % sker, når det er mørkt (!). I de tilfælde er det ekstra rart at have dækskiftet på rygraden.

Få dækekspertens tre forslag til at håndtere en punktering her.

1. Sådan skifter du dæk – trin for trin

• Sørg for altid at have en donkraft og en hjulnøgle i bilen sammen med arbejdshandsker.
• Bilen skal stå på et jævnt underlag. Sæt den i gear, og træk håndbremsen.
Placér donkraften under bilen. Det er vigtigt, at du finder løftestedet (der kan bære bilens vægt)
– tjek instruktionsbogen eller se efter et mærke på bilen. Pas på donkraften ikke skrider, når du hæver den, så du taber bilen.
• Løsn bolte og møtrikker og tag hjulet af. Hvis dine hjul er sat fast med specialbolte, skal du bruge en adapter.
• Monter reservehjulet og spænd boltene. Husk at spænde over kryds og spænd alle bolte parvis over flere omgange – de skal være spændt ens. I bilens instruktionsbog kan du se, hvor hårdt boltene skal spændes. Fyld luft i det nye dæk, så snart du kan komme til det. Du finder det krævede dæktryk i bilens manual.

2. Benyt dækreparations-kit til mindre huller

De fleste biler har ikke længere et reservehjul eller et nødhjul, men et reparations-kit, som består af et flydende lappemiddel og en kompressor. Læs vejledningen grundigt – mere end en tredjedel af bilisterne bruger deres lappekit forkert – og kør ikke langt med det lappede dæk, et reparations-kit er kun til midlertidige reparationer. Dæk reparations-kit duer kun til mindre huller, så du må væbne dig med tålmodighed og tilkalde hjælp, hvis du har en større punktering Husk ikke at bruge reperations-kit, hvis din bil har TPMS ventiler, da sensorerne kan blive beskadiget.

3. Undgå nogensinde at skifte dæk

En tredje mulighed er helt at undgå at skifte dæk på farten, selvom du punkterer. Bridgestone har udviklet en banebrydende DriveGuard-teknologi til de fleste af sine dæk, som gør, at du kan fortsætte kørslen i 80 km med 80 km i timen efter en punktering. Vel og mærke uden at kunne mærke nævneværdig forskel og uden fare på færde.

Bagefter kan du aflevere bilen på dit eget værksted, når det passer dig at få repareret eller udskiftet dækket. Og du undgår altså potentielt farlige og helt sikkert irriterende ophold i vejsiden med en donkraft – på et ubelejligt tidspunkt og i mørke – (93 % af bilister bruger op til 3 timer på grund af et fladt dæk) – og med trafikken susende om ørerne.


Kilde: Profacts Mobility Study september 2015

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater