Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/01-21   -   Pressemeddelelse

Bæredygtighed har været det centrale fokus for Bridgestone EMIA i 2020

2020 har for Bridgestone været præget af en stigning i OE-forretningen, nye innovative samarbejder og et stadigt større fokus på bæredygtighed i både produkter og produktion.

Bridgestone EMIA har gennem det seneste år leveret over 80 nye originalmonteringer til 13 bilproducenter, blandt andet til Mercedes, BMW og Audi, på mere end 30 forskellige køretøjsmodeller.

Bæredygtighed var omdrejningspunkt for alle Bridgestone EMIA’s projekter i 2020. Ved at gøre en bevidst indsats for at bruge færre råmaterialer, udvikle og anvende ny teknologi til udvikling af virtuelle dæk og implementere bæredygtige dækteknologier som fx ENLITEN-teknologien på flere og flere dæk, har virksomheden gjort store fremskridt i 2020.

• Bridgestones ’Virtual Tire Modelling’-teknologi reducerer antallet af fysiske prototypedæk og den mængde råmaterialer, der anvendes til test
• Den revolutionerende letvægtsteknologi ENLITEN, der kom på vejene for første gang på Volkswagens elektriske ID.3, reducerer brændstofforbrug og råmaterialer i produktionsfasen.
• Omkring 30 procent af Bridgestone EMIA's OE-monteringer er udelukkende designet til elektriske køretøjer.


Et marked i udvikling – bæredygtige produkter
Bridgestone var i 2020 fortsat det foretrukne valg for førende bilproducenter som BMW, Audi, SEAT og Toyota til specialfremstillede dæk og den primære leverandør til producenter som Volkswagen, Skoda og Mercedes.

Over 60 procent af Bridgestone EMIA's nye OE-lanceringer i 2020 lå inden for HRD+ (18" og derover) segmentet – og afspejler, at forbrugerne i stadig større grad efterspørger større dækstørrelser.

Bridgestone har altid støttet udviklingen af elbiler ved at udvikle banebrydende dækteknologier, som deres ologic teknologi, specialudviklet til BMW's 100% elektriske i3, og den banebrydende ENLITEN-teknologi. Den stigende interesse for elbiler og deres forbedrede ydeevne resulterede i, at hele 30 procent af Bridgestone EMIA’s nye OE-monteringer i 2020 blev udviklet specifikt til elbiler.

ENLITEN-teknologi rulles ud på vejene
2020 var desuden året, hvor Bridgestones innovative og lette ENLITEN-teknologi landede på vejene. Med ENLITEN-teknologi kan dæk opnå en rullemodstand, der er op til 30 % lavere end et Bridgestone sommerdæk af højeste kvalitet – det reducerer brændstofforbruget eller forlænger batteriets levetid og reducerer dækkets vægt med op til 20 procent.

Også i produktionen af dækket giver ENLITEN-teknologien miljømæssige fordele. Der bliver brugt op til 2 kg færre råstoffer i produktionen af hvert enkelt dæk – det sparer ressourcer og giver mindre ’affald’ at håndtere, når dækket skal skaffes bort.

Teknologien debuterede på vejene på Volkswagens 100% elektriske ID.3 i 2020, og er siden rullet ud i 10 monteringer hos forskellige producenter og på modeller som Volkswagens elektriske SUV ID.4 og deres nye Golf 8.

Dækudvikling er blevet grønnere og mere bæredygtig
Udviklingen af nye dæk er blevet digital og dermed både hurtigere og mere bæredygtig.
Bridgestone benytter en digital tvilling af dækket i udviklingsfasen og reducerer mængden af fysiske prototypedæk og råmaterialer – og reducerer udviklingstiden op til 50 procent. Der blev brugt 20 procent færre forsøgsdæk i udviklingsfasen af OE-dæk i EMIA fra 2019. Takket være brugen af Virtual Tire Modelling og det stigende antal afprøvninger indendørs reducerede Bridgestone EMIA desuden afstanden for deres flådetest af OE med 25% fra 2019 til 2020.

Ud over at digitalisere dækudviklingen har Bridgestone også forpligtet sig til at forbedre dækkenes bæredygtige ydeevne. Virksomheden har reduceret forbruget af råmaterialer pr. produkt drastisk, fx havde alle de OE-sommer- og helårsdæk, der blev lanceret på markedet i 2020, et gennemsnitligt fald i masse på omkring 10 procent sammenlignet med de samme produkter fra 2019.

Partnere gennem lang tid og nye samarbejdspartnere
2020 var året, hvor Bridgestone for første gang arbejdede sammen med Lamborghini som eksklusiv dækleverandør til deres Huracán STO superbil. På trods af COVID-19 pandemien leverede Bridgestone specialudviklede Potenza Sport dæk, der maksimerede superbilens utrolige ydeevne og på baneniveau for trafikanter.

Bridgestone udviklede også skræddersyede Potenza Sport dæk til deres partner gennem lang tid, Maseratis MC20 superbil. Som eksklusiv dækpartner forbedrede de skræddersyede Bridgestone Potenza Sport dæk MC20's håndtering, styring og køredynamik for at maksimere dens samlede ydeevne.

Ud over at arbejde sammen med historisk anerkendte mærker samarbejdede Bridgestone i 2020 også med en længe ventet ny producent i bilindustrien: INEOS Automotive. Producentens innovative firehjulstrækker, Grenadier, kommer på markedet med Bridgestone Dueler A/T 001 dæk som standard, når den frigives i begyndelsen af 2022.

Så alt i alt har 2020 været året, hvor Bridgestone EMIA i samarbejde med førende bilproducenter har haft et stort fokus på at forme en mere bæredygtig fremtid for mobilitet.


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater