Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/02-21   -   Pressemeddelelse

Med TECHSYN er dækproducenternes evige dilemma nu fortid



Kunne du tænke dig et sæt nye dæk med 30 % længere levetid og 6 % lavere rullemodstand end de dæk, du kører rundt på nu – uden at du skal gå på kompromis med dækkets vådvejsgreb? Det ville de fleste af os takke ja til. Det har bare ikke kunnet lade sig gøre – før nu.

Et godt dæk skal holde i mange år. Det skal køre langt på literen. Og det skal stå fast på vejen, også når den er våd og fedtet.

Det er de tre parametre, som dækproducenter altid har søgt at optimere: Levetid, rullemodstand og vådvejsgreb. Men dilemmaet har været, at ville man forbedre den ene parameter, så har det altid været på bekostning af de to andre. Svarende til, at du har tre knapper at skrue på – desværre er de bare indbyrdes forbundet, så hvis du skruer op på den ene, ja, så drejer de to andre automatisk den anden vej.

Men fremover kan dækproducenterne nu skrue op på alle tre knapper på én gang. Det åbner i sagens natur for helt nye muligheder inden for dækudvikling – og det er her, at dine nye dæk kommer ind i billedet!

TECHSYN er et kvantespring for dækudvikling
TECHSYN er kort fortalt en ny gummiblanding – men hæng lige på! Nye gummiblandinger fra dækproducenterne er set før, så hvorfor skulle lige præcis udviklingen af TECHSYN være et kvantespring for dækudvikling?

TECHSYN er udviklet i samarbejde mellem tre af de helt tunge drenge i klassen inden for hvert sit specialiserede felt: Bridgestone der har produceret dæk i 90 år, ARLANXEO der er verdens førende producent af syntetisk gummi, og Solvay der er en af verdens førende videnskabelige virksomheder og førende inden for Highly Dispersible Silica (HDS).

Fra win-lose til win-win
Dybt specialiseret ekspertise og knowhow kombineret med årtiers erfaring hos de tre parter har skabt en helt ny forståelse af, hvordan silica arbejder sammen med gummi på molekylært niveau.

I TECHSYN arbejder molekylerne sammen på en helt ny måde, som lige præcis gør det muligt at optimere på alle tre parametre på én gang: Levetid, rullemodstand og vådvejsgreb. Hvad der tidligere låste dækproducenterne i en win-lose-situation, ændrer TECHSYN gummiblandingen nu til en win-win-situation.

Her er dine nye TECHSYN dæk!
TECHSYN kan give dæk op til 30 % bedre slidstyrke og en rullemodstand, der reduceres med op til 6 % sammenlignet med andre konventionelle Bridgestone sommerprodukter, uden at gå på kompromis med andre områder af ydeevnen. For at sikre mindre materialetab på grund af dækslitage blev der lagt ekstra vægt på forbedringer af dækslitagen under hele udviklingen af TECHSYN.

Med TECHSYN kan man producere mere miljøvenlige dæk ved at reducere det samlede brændstofforbrug og CO2 -emissioner, samtidig med at dækkets kilometertal forbedres. Det giver ikke bare et dæk der skal skiftes mindre hyppigt, det reducerer også forbruget af råmaterialer på lang sigt.

TECHSYN kan også bruges sammen med andre dækteknologier
TECHSYN også så fleksibelt, det det kan kombineres med andre dækteknologier. Når TECHSYN fx bruges sammen med Bridgestones ENLITEN-teknologi, kan man reducere dækkets vægt yderligere, samtidig med at dets ydeevne bevares.

Fleksibiliteten i TECHSYN skyldes blandt andet Solvays avancerede silica-udviklinger, ARLANXEO's ekspertise inden for dækpolymerer, og Bridgestones innovative compound-teknologi.

TECHSYN i Bridgestones produktprogram
Selv om der i udviklingen af TECHSYN har været tale om grundforskning på molekylært niveau, så er den nye TECHSYN-blanding udviklet i løbet af bare to år i kraft af det tætte samarbejde mellem Bridgestone, ARLANXEO og Solvay.

Bridgestone er nu i fuld gang med at forberede implementeringen af TECHSYN på tværs af sit produktprogram.



Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater