Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/04-21   -   Pressemeddelelse

Nyt busdæk fra Bridgestone vinder på både miljø og økonomi



Bridgestones nye U-AP 002-busdæk er en videreudvikling af forgængeren U-AP 001. Rullemodstanden er reduceret, og kilometertallet øget. Resultatet er en reduktion af både brændstofforbrug, CO2-emissioner og samlede ejeromkostninger – samtidig med at støjniveauet er mindsket med 2 dB.

Byområder med tæt trafik stiller krav til busdæk, og Bridgestone kommer nu med efterfølgeren til sit populære busdæk U-AP 001.

Der er gennem de senere år sket en voldsom, teknologisk udvikling af diesel-, el- og hybridbusser, og samtidig har strengere miljøbestemmelser ført til forbedring af bybussernes miljøbelastning og effektivitet. Men forbedringerne betyder også, at flådejerne nu forventer langt mere af deres dæk end tidligere.

Løser de specielle udfordringer for offentlig bybus-trafik
Med den nye version U-AP 002 har Bridgestone skruet på alle udviklingsknapper for at imødekomme de mange krav til busdæk for både diesel- og el-busser: Brændstofeffektivitet og dæklevetid, miljø- og støjbelastning, og økonomi og samlede ejeromkostninger.

Langtidsholdbart dæk nedbringer de samlede ejeromkostninger
Med EU-labelværdi B i rullemodstand har Bridgestone U-AP 002 reduceret brændstofforbrug og CO2-emissioner. De fremragende kilometertal på U-AP 002 giver dækket 9 % længere levetid sammenlignet med U-AP 001. U-AP 002-dækket er udviklet med ekstra sidebeskyttelse og en stærk karkasse, som giver høj robusthed og flere dækliv takket være regummiering. Alt i alt betyder det et langtidsholdbart dæk, der nedbringer de samlede ejeromkostninger pr. kilometer (TCO).

Miljø- og støjbelastningen har også fået et hak nedad
Belastningskapaciteten er et centralt krav til elbusser, og her har Bridgestone formået at øge belastningskapaciteten for U-AP 002 med 200 kg. U-AP 002 er i øvrigt velegnet til 8 tons styreaksler på bybusser. Ud over at reducere CO2-emissionerne har Bridgestone også reduceret støjbelastningen fra U-AP 002 med 2 dB.

Udviklet specielt til stop-and-go bykørsel
Den forbedrede ydeevne i Bridgestones U-AP 002 bybusdæk skyldes også forbedringer og nyudvikling af dækkets design og gummiblanding.

Dækkets nye design med lukket mønster og lamelgeometri sikrer bedre ydeevne i bymiljøer, fordi det lukkede mønster understøtter bykørsel, hvor der køres ved et højere moment. Det nye mønsterdesign giver U-AP 002 høj beskyttelse mod uregelmæssigt slid, reducerer støjniveauet, giver lavere rullemodstand og længere levetid.

Gummiblandingen i U-AP 002 er fremstillet af førsteklasses materialer og har et højt silica-indhold, der forbedrer rullemodstanden, levetiden og våd-grebet. I udviklingen af U-AP 002 har Bridgestone også benyttet ny dræningsteknologi, hvor mønsteret er optimeret således, at det får et fremragende vejgreb på våde veje.

U-AP 002 lanceres løbende i 2021
U-AP 002 er allerede nu tilgængeligt i 275/70 R22.5. Senere på året vil yderligere tre størrelser være tilgængelige: 245/70 R19.5, 215/75 R17.5 og 315/60 R22.5.

Slidbanen i standardstørrelse til U-AP 002 lanceres i 275/70 R22.5 i slutningen af 2021, hvilket understøtter Bridgestones Total Tyre Care-koncept til dækadministration og -vedligeholdelse til flåder.

U-AP 002 er vinterklart med snefnugmærkning og M+S-mærkning.

Alle Bridgestone U-AP 002 dæk i 22,5" varianter er udstyret med RFID-teknologi, så man kan spore det enkelte dæk gennem hele dækkets livscyklus. Sporing har en række fordele, fx i forhold til forbedring af sikkerhedsniveauer og genanvendelse af dæk.

Bridgestone U-AP 002 er udviklet på Bridgestones europæiske forsknings- og udviklingscenter i Rom og produceret i Europa. Dækket er testet i syv lande af Bridgestones flådekunder på både brændstof- og eldrevne køretøjer




Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater