Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/04-21   -   Pressemeddelelse

Sådan vælger du de rigtige kvalitetssommerdæk til din bil



Foråret er over os, og det er tid til hjulskift. Skal du købe nye sommerdæk, skal du se dig grundigt for – der er mange ting at forholde sig til, når du skal vælge det bedste dæk til din bil.

Hvis du skal ud at købe nye sommerdæk til bilen, så er det allervigtigste, du skal være opmærksom på, at et dæk ikke bare er et dæk. Pris og kvalitet hænger sammen! Gå efter god kvalitet, når du køber sommerdæk – dækkene er dit eneste kontaktpunkt med vejen og væsentlige for din sikkerhed.

Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone, kommer med gode råd til, hvordan du får mest sikkerhed og størst køreglæde for pengene, når du køber nye sommerdæk.

Hvilke dæk passer til din bil?
Find ud af, hvilken størrelse dæk, der passer til din bil. Mange biler kan benytte flere godkendte størrelser. Du finder de dæk, der passer til din bil ved at indtaste bilens registreringsnummer på www.dæklabel.dk.

Tjek dækkets hastighedskode og afstem den med din bils ydeevne. Koden står på dækket og viser, hvilken topfart, det er godkendt til. Kører du hurtigere, kan dækket eksplodere.

Vælg dæk der passer til det danske vejr
Vælg dæk ud fra vejret. En undersøgelse fra 2019 af 15.000 europæiske bilisters kørselsudfordringer viser, at bilisterne er mest bekymret for sikkerheden under våde forhold.

- Når man ser på det danske forårs- og sommervejr, kan jeg kun opfordre danske bilister til at vælge et dæk, der viser gode resultater på både våd og tør vej, lyder rådet fra Jesper Sørensen.

Brug de store bilorganisationers dæktest til at vælge dæk
Hvert år tester de store bilorganisationer i ind- og udland udvalget af sommerdæk og guider dig til det bedste valg – så behøver du ikke selv sætte dig ind i bremselængder, dækstøj og slidstyrke på de mange, mange dæk, der er på markedet.

For 3. år i træk er touringdækket Turanza T005 fra Bridgestone kåret som testvinder. Dækket bliver især fremhævet for kort bremselængde, fantastisk vejgreb og præcis styring på både tørre og regnvåde veje.

Kunne du tænke dig at undgå bøvlet med punkteringer?
Vil du undgå at skifte dæk ved punktering, kan du vælge et dæk med DriveGuard-teknologien, som Bridgestone nu anvender i flere og flere af deres dæk, herunder også i de fleste gængse størrelser af Turanza T005, oplyser Jesper Sørensen.

- Med DriveGuard kan man køre videre op til 80 kilometer med 80 km/t efter en punktering, fordi dækket ikke klapper sammen. Man slipper for at stå i vejkanten og skifte dæk, hvis man punkterer – for ikke at tale om sikkerheden ved at undgå at miste herredømmet over bilen ved en pludselig punktering i høj fart, siger Jesper Sørensen.

Dæk med DriveGuard-teknologi kan bruges på alle biler med automatisk dæktrykovervågning (TPMS) – dvs. alle biler nyere end 2014. Dækkene monteres på standardfælge, og de koster kun omkring 10 % mere end et tilsvarende dæk uden DriveGuard.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater