Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/05-21   -   Pressemeddelelse

Nu kan du få dæk med indbygget reservehjul



De seneste år er der for alvor sket nyt på dækfronten. En af verdens største dækproducenter, Bridgestone, har udviklet en ny type dæk, kaldet DriveGuard, hvor du slipper for risikoen og bøvlet ved at punktere. Bridgestones DriveGuard-dæk klapper nemlig ikke sammen, hvis de punkterer.

Hvis du punkterer på et DriveGuard-dæk, kører du bare videre. Dækket klapper nemlig ikke sammen og bliver fladt, men bevarer sine køreegenskaber som om, det ikke var punkteret. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så læs lige videre!

Fra Bramdrupdam til Korsør på punkteret dæk – uden problemer
De sidste 20 år har Erik Kolvig-Raun, der ejer Korsør Vulkanisering, levet af dæk, så han ved alt, der er værd at vide om dæk. Derfor valgte han også at sætte Bridgestone DriveGuard-dæk på sin bil, da dækkene kom på markedet for få år siden. Og nu har han ufrivilligt testet dækkene på egen krop, så at sige.

- Jeg havde været i udlandet på forlænget weekend med nogle venner, og mandag morgen blev jeg sat af ved min bil på pendlerparkeringen ved Bramdrupdam. Da jeg starter bilen, bemærker jeg, at lampen for dæktryk lyser, men da jeg kommer ned på motorvejen, kører bilen fint. Ved første tank holder jeg alligevel ind og tjekker hjulet, men alt er fint, så jeg giver det bare lidt ekstra luft, før jeg kører videre til Korsør, direkte på arbejde, fortæller Erik Kolvig-Raun.

- Om aftenen da jeg skal hjem, opdager jeg så, at både højre forhjul og højre baghjul er tomt for luft – og da jeg tager dækkene af og inspicerer dem, viser det sig, at der er hul i siden af begge dæk! Nogen har åbenbart haft en syl eller et søm gennem dækkene, mens min bil holdt på pendlerparkeringen, men jeg er kørt tværs over Fyn, uden overhovedet at bemærke noget!

DriveGuard har indbygget reservehjul
Oplevelsen har kun gjort Erik Kolvig-Raun til en endnu varmere fortaler for at vælge dæk med DriveGuard.

- Med et DriveGuard-dæk har man simpelthen indbygget reservehjul. Hvis dækket punkterer, klapper det ikke sammen og bliver fladt, men beholder sin form, så man kan køre videre på det. Bridgestones officielle anbefalinger er, at man ikke skal køre mere end 80 kilometer på dækket, før man får det lappet eller skiftet, og at man skal holde sig på maks. 80 km/t. Men jeg havde jo ikke engang opdaget, at jeg var punkteret, da jeg tog motorvejen fra Bramdrupdam til Korsør på mine DriveGuard-dæk, griner Erik Kolvig-Raun.

Sikkerhed for dig, dine børn og alle andre
- Udover at spare en masse tid og bøvl ved at punktere og skulle skifte dæk, så er den vigtigste grund til at vælge dæk med DriveGuard-teknologi, at man undgår at komme til at holde i siden af motorvejen med et fladt dæk. For desværre taler alle statistikker deres tydelige sprog om risikoen ved at holde punkteret i vejsiden – alt for ofte medfører en havareret bil i krybesporet nye uheld, fortæller Erik Kolvig-Raun.

- Mange af mine kunder låner også bilen ud til deres børn. Så er det en ekstra tryghed at vide, at ungerne ikke kommer galt afsted på grund af noget så banalt som et fladt dæk, tilføjer Erik Kolvig-Raun.

DriveGuard er indbygget sikkerhed
Desværre er der ikke så mange, der kender DriveGuard endnu, fortæller Erik Kolvig-Raun.

- Jeg anbefaler dækket til alle mine kunder. Når jeg fortæller dem, at de så at sige får et dæk med indbygget reservehjul, og ovenikøbet kun skal betale ca. 10 % ekstra i forhold til et almindeligt dæk, så vælger de DriveGuard uden at blinke.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at bilproducenterne ikke sætter DriveGuard-dæk på bilerne direkte fra fabrikken – på samme måde som de fx har valgt, at ABS og ESP er standardsikkerhedsudstyr i alle nye biler. DriveGuard handler om sikkerhed, og vi skal tænke sikkerhed. Ikke bare vores egen sikkerhed, men også andres sikkerhed. Som bilist har vi alle et ansvar, der rækker ud over os selv, slutter Erik Kolvig-Raun.

Om DriveGuard-dæk
De fleste gængse størrelser af Bridgestones populære dækmønstre fås i en DriveGuard-version. Dæk med DriveGuard kan bruges på alle biler med automatisk dæktrykovervågning (TPMS), dvs. alle biler nyere end 2014. Merprisen i forhold til et tilsvarende dæk er ca. 10 %. DriveGuard-dæk kan monteres på standardfælge, så der er ingen ekstraomkostning til nye fælge.


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater