Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/05-21   -   Pressemeddelelse

Send din teenager sikkert ud i trafikken



Køreprøvepuklen efter corona er i fuld gang med at blive afviklet, og mange nye bilister triller ud på vejene.

Afsted i højt humør med kammeraterne ud i sommerlandet i en godt pakket bil… men som ny bilist er der måske nogle ’lavpraktiske’ ting, man nemt kan overse, men som er afgørende for sikkerheden.

Giv din teenager et par tips med på vejen, før turen går til stranden eller sommerhuset med kammeraterne.

Alle skal spændes fast, ellers får føreren både bøde og klip
Alle skal bruge selen, også kammeraterne på bagsædet. Mangler en af passagererne selen, er der en bøde på 1.500 kr. i sigte. Samtidig er der klip i kørekortet til bilens fører og en bøde på 2.000 kr.

Ingen løsdele i kabinen – heller ikke hunden eller den transportable kuglegril
Store, tunge ting må ikke ligge løst i bilen – ved sammenstød kan de blive kastet rundt i kabinen og ramme passagererne. Spænd dem fast eller læg dem i bagagerummet.

Det gælder også hunden, hvis den er med på tur. Selv en lillebitte hund kan anrette stor skade, hvis den bliver slynget gennem kabinen. Spænd hunden fast med en hundesele eller sæt den i en transportkasse.

Husk altid net eller gitter mellem kabine og bagagerum, så sportstasker, køletasker og den transportable kuglegril ikke forvandler sig til massive våben ved en hård opbremsning.

Kør bil, når du kører bil
Vent med at lade festlighederne og forventningens glæde begynde, til I er nået frem. Hold ro i bilen – larmende kammerater og høj musik er en dårlig kombination med at køre bil. Kør bil, når du kører bil og hold opmærksomheden og blikket på vejen og trafikken.

Ingen telefonsamtaler!
De fleste teenagere er heldigvis blevet opmærksomme på, at det er lækkert et være lægger – altså at lægge mobilen væk, når de kører bil. Men selv om telefonsamtaler udføres lovligt, hvis de er håndfri, så forstyrrer de koncentration og kørsel, og øger risikoen for pludselige opbremsninger og ulykker. Rådet er: Lad være!

Hav styr på dækkene
Mange af os låner bilen ud til vores børn. Når bilen er godt læsset med både passagerer og oppakning, kommer dækkene på ekstraarbejde. Tjek dæktrykket. Lavt dæktryk påvirker bilens styre- og bremseegenskaber. Også dækmønsteret er væsentligt for sikkerheden.

Bremselængden stiger drastisk ved slidte dæk, fortæller teknisk chef ved Bridgestone Danmark, Jesper Sørensen:

- Kører du på våd vej med 80 km/t og med nye dæk, er bremselængden ca. 26 meter, mens du skal bruge ca. 40 meter for at bremse med en mønsterdybde på 1,6 mm (der er den lovpligtige minimumsdybde).

Undgå bøvlet og risikoen ved punkteringer
Det er en ekstra tryghed at vide, at ungerne ikke kommer galt afsted på grund af noget så banalt som et fladt dæk. Og her er der godt nyt på dækfronten! Bridgestone har nemlig udviklet en ny type dæk, kaldet DriveGuard, hvor man slipper for risikoen og bøvlet ved at punktere.

- Rent teknisk taler man om, at et dæk er punkteret, når det taber luft. Men hvis et dæk med DriveGuard punkterer, beholder det sin form, og man kan køre videre på det. I praksis opleves det som om, at dækket er punkterfrit, fordi det ikke klapper sammen og bliver fladt, oplyser Jesper Sørensen.

- For en beskeden merpris på ca. 10 % kan man opgradere fra et almindeligt dæk til et DriveGuard-dæk. Dæk med DriveGuard kan monteres på standardfælge og bruges på alle biler med automatisk dæktrykovervågning (TPMS), dvs. alle biler nyere end 2014, siger Jesper Sørensen.

Bridgestones officielle anbefalinger er, at man ikke skal køre mere end 80 kilometer på et punkteret DriveGuard-dæk, før man får det lappet eller skiftet, og at man skal holde sig på maks. 80 km/t.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater