Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/07-21   -   Pressemeddelelse

Skal autocamperen til udlandet – så vær opmærksom på nationale regler for dæk!



Autocamperens dæk er fyldt med tal og bogstaver på siden. Går ferien til udlandet, kan du spare dig for ærgrelser og bøder ved at sætte dig ind i betydningen af de mange tal og bogstaver og reglerne i de enkelte lande.

Ferie i autocamper er frihed og spontanitet. Men sørg alligevel for at være forberedt en smule, for autocamperens dæk skal leve op til de regler, der er i ferielandene, fx krav om hastigheds- og belastningsindeks. Sæt dig ind i reglerne i de enkelte lande, før du kører afsted, råder Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone.

Når du skal finde ud af, om din camper overholder reglerne, får du brug for en række oplysninger, der blandt andet fremgår af dækkene. Andre oplysninger finder du på et skilt i camperens motorrum. Her er en hurtig guide fra Bridgestone og Danmarks Frie AutoCampere.

Hvad står der på dækket?
På siden af dækket står der fx: 215/70 R 15 CP

215 er dækkets bredde i millimeter.
70 er bredde/højde-forholdet – i dette tilfælde er højden 70 % af bredden.
R står for Radial og siger noget om dækkets opbygning
15 er den indvendige diameter i tommer.
CP betyder, at det er et autocamperdæk.

På dækket står der fx også AT 80 PSI, som angiver, at dækket må pumpes op til 80 PSI (5,5 bar). 1 bar er 14,5 PSI. Dækket skal dog ikke bare ukritisk pumpes til maks, dæktrykket skal altid afpasses efter camperen og dens oppakning.

Så er der et tal og et bogstav, fx 109 Q – 109 er en kode for belastning, og Q er hastighedskoden.

Autocamperens belastningsindeks
Belastningsindeks eller load indeks indikerer, hvor meget vægt dækket maksimalt kan bære målt i kg. Det er vigtigt, at totalvægt for alle 4 dæk overholder camperens krav og ikke mindst akseltrykket pr. aksel.

Belastningsindeks/load indeks slås op i et skema – et load indeks på 109 svarer fx til en belastning på 1030 kg. Autocampere ligger typisk på et load indeks mellem 100 og 120, svarende til 800-1400 kg.

Danmarks Frie AutoCampere oplyser, at belastningsindekset minimum skal være det halve af højst tilladte akseltryk. I autocamperens motorrum finder man et skilt, der bl.a. angiver det tilladte akseltryk på for- og bagaksel.

Hastighedsindeks
Hastighedskoden skal også oversættes via tabelopslag – her kan man se, at Q svarer til 160 km/t.

Hastighedskoden skal være lige så høj som bilens tophastighed, oplyser Danmarks Frie AutoCampere. Vinterdæk behøver ikke at have hastighedsindeks som svarer til vognens tophastighed, men dækkets tilladte hastighed må ikke overskrides (gælder i Danmark).

Du finder uddybende oplysninger og eksempler på beregninger hos Danmarks Frie AutoCampere.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater