Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/03-22   -   Pressemeddelelse

Maserati og Bridgestone i partnerskab om specialudviklede Potenza Sport dæk til den luksuriøse Grecale SUV



Rendyrket luksus, elegance og lækkerhed – italienske Maserati lancerer sin topmoderne Grecale SUV monteret med specialudviklede Bridgestone Potenza Sport dæk – og tager køreoplevelsen til et helt nyt niveau.

Den nye Grecale er en mellemstor SUV med elegante proportioner, lækre linjer og god plads til fem personer. Grecale lanceres som klassisk benzinbil, som hybrid og en ren elbil – alle med stærke motorer og lynhurtig acceleration. Det kræver noget af dækket – derfor har Bridgestone specialudviklet sit Potenza Sport dæk til at matche Maserati Grecale Trofeo og de to milde hybrider, der nu endelig er på banen efter et halvt års forsinkelse.

Og nu går det stærkt!
Grecale Trofeo har en V6-motor og går fra 0-100 km/timen på 3,8 sekunder med en tophastighed på 285 km/timen. Derfor er Potenza Sport dækket til Trofeo designet, så det fordeler trykket og fastholder vejgrebet ved høj fart, også i sving, og ved opbremsning på både våd og tør vej – uden at gå på kompromis med komfort og køreglæde.

Dækket er udviklet med et asymmetrisk slidbanedesign med midterribber, flankeret af et bredt skulderparti. Det er det stivere karkassedesign og et forstærket blokdesign, der hjælper med at fordele trykket og fastholde vejgrebet.

Der er også god fart på hybridversionerne GT og Modena, der leveres med en basis benzinmotor med mild-hybrid-system og henholdsvis 300 og 330 hk.
Her har Bridgestone designet Potenza Sport til at modvirke hybridbilens ekstra vægt og udviklet en ny gummiblanding og et slidbanemønster specifikt til hybriden, som giver et optimeret greb. Mønster- og blokdesign er med til at levere den fremragende styringspræcision. Og selvfølgelig en lav rullemodstand.

Som vanligt har Bridgestone anvendt sine banebrydende virtuelle dækmodelleringsteknologier under udviklingsprocessen, så Potenza Sport er designet, testet og fintunet i virtuelle omgivelser – en klar fordel for effektivitet og bæredygtighed.


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater