Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-22   -   Pressemeddelelse

Bridgestone udvikler hyper effektivt dæk til Mercedes-Benz VISION EQXX



Bridgestone er blevet valgt som udviklingspartner af dæk til Mercedes-Benz AG’s nyeste elbil VISION EQXX. Med den futuristiske elbil gør bilproducenten elbiler mere effektive og tager deres rækkevidde til et helt nyt niveau.

Ingeniører og teknikere hos Bridgestone har sammen med Mercedes-Benz specialdesignet Turanza Eco dæk og optimeret aerodynamikken for at gøre bilen mere effektiv – resultatet er en rækkevidde på 1.000 km på én enkelt opladning.

Dækkene er udviklet med Bridgestones ENLITEN- og ologic-teknologier for at opnå ultralav rullemodstand – en væsentligt faktor for det enestående lave energiforbrug på 8,7 kWh pr. 100 kilometer på prøveturen fra Sindelfingen i Tyskland til Cassis i Frankrig.

Ultralav rullemodstand og optimeret design til en elbil med en utrolig rækkevidde
Bridgestone har udviklet specialtilpassede Turanza Eco dæk. Bridgestone har kombineret den patenterede og lette ENLITEN-teknologi, som reducerer dækkenes rullemodstand og vægt med op til 20 % , med ologic-teknologien, der er designet til at forbedre batteriernes rækkevidde blandt andet takket være en stor dækdiameter. Den store dækdiameter reducerer rullemodstanden og sammen med en smal dækbredde, der reducerer den aerodynamiske modstand, forøges rækkevidden.

I samarbejde med Mercedes-Benz' aerodynamiske afdeling har dækket fået optimerede sidevægge og et specielt design af kanttråden, der passer til hjulkapsel og 20” fælge. Alt sammen noget, der forbedrer dækkets aerodynamik markant.

Virtuel dækudvikling
Dækkene er udviklet ved hjælp af Bridgestones virtuelle dækdesign- og simuleringsfunktioner, som gør det muligt at skabe og teste en digital version af et dæk. Hermed reduceres udviklingstiden betydeligt. Bridgestone har benyttet det virtuelle miljø til en stor del af udviklingsprocessen – og kan derfor forudsige, hvordan dækket vil fungere under forskellige forhold, før det er konstrueret fysisk.

Udviklingen af virtuelle dæk giver en øget fleksibilitet, og Bridgestone kan teste langt flere varianter af et givet dæk, fordi de nemt og hurtigt kan modificere dækkets digitale tvilling og straks teste det. Den virtuelle dækudvikling giver også flere miljømæssige fordele, fordi der skal produceres og testes færre prototyper.

Et succesfuldt udviklingssamarbejde
De to virksomheder har en fælles vision for elbiler og sætter med dette samarbejde scenen for fremtidens elbilsdæk.

Emilio Tiberio, COO & CTO hos Bridgestone EMIA, siger:

- Som en del af vores forpligtelse til at bidrage til at skabe en bæredygtig fremtid for mobilitet er Bridgestone stolt over at have udviklet de rigtige dæk til et så innovativt projekt sammen med vores langsigtede partner. Mercedes-Benz’s VISION EQXX er et projekt, der er helt på linje med vores egne ambitioner og mål for elektriske køretøjer, hvor vi investerer i at gøre elektrisk mobilitet mere effektiv og tilgængelig. Det omfatter banebrydende førsteklasses dæk og dækteknologier, der kan håndtere elbilernes største udfordringer. Vi investerer kraftigt i udviklingen af dæk til elbiler – de udgør i øjeblikket 30 % af vores R&D-ressourcer – og vi forbedrer vores teknologier yderligere i 2022.

_________________________________
Baseret på interne data fra Bridgestone, der sammenligner Bridgestones førsteklasses sommerdæk med og uden ENLITEN-teknologi i samme dækstørrelse (92Y 225/40R18 XL).

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater