Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/07-22   -   Pressemeddelelse

Bilferie med god samvittighed



Sådan kører du på ferie med så lavt et klimaaftryk som muligt. Teknisk chef for Bridgestone, Jesper Sørensen har samlet sine bedste tips til en bæredygtig kør-selv-ferie.

Den allermest miiljørigtige ferieform må være stay-cation. Bliv hjemme og oplev dit lokalområde.
Men lokker udlandet, så overvej om I kan komme afsted med kollektiv trafik. Det er en langsommere transportform, men kan give nye oplevelser og masser af nærvær med familien.

Ender valget alligevel på bilferie, så husk at det trods alt er betydelig bedre end en flyrejse – og tag så nogle forholdsregler, der gør køreturen så klimavenlig som muligt.

Kør-selv-ferie i elbil – er det overhovedet muligt?
Start med et kritisk blik på familiens bil – hvor langt kører den på literen? Hvor gammel er den og i hvilken stand? Måske det er tid til en udskiftning til et mere miljøvenligt alternativ?
Det kunne fx være en el- eller hybridbil. Og ja det kan godt lade sig gøre at køre på bilferie i en elbil, lyder det fra Jesper Sørensen fra Bridgestone. Det kræver bare lidt planlægning.

Der er stor variation i antallet af ladestandere i de europæiske lande. Det ser fint ud i vores nærmeste nabolande, Skandinavien og fx Holland, mens der bliver længere mellem lademulighederne, efterhånden som du kommer ned i Europa. Jesper Sørensen henviser til forskellige apps, som giver en samlet oversigt over ladestandere i Europa, så kan du planlægge turen ud fra det (A Better Routeplanner, Shell Recharge, Spirii Go).

Kør grønt
Vær opmærksom på dit brændstofforbrug på turen. Du kan gøre en del for at reducere det, fx ved at sænke farten – kører du 110 km/t i stedet for 130 km/t, sparer du 20 % brændstof. Du kan også forsøge at køre med en konstant hastighed, så du undgår unødige opbremsninger og accelerationer. Det koster at speede op og ned hele tiden. Og så skal du op i gear! Det kan koste dig op mod 20 % ekstra brændstof at køre i for lavt gear.

Dine dæk spiller en stor rolle for brændstofforbruget
Dæktrykket betyder meget for brændstofforbruget, så sørg for at køre med det korrekte dæktryk:

- Ifølge Trafik- og Byggestyrelsen stiger forbruget af brændstof med 5-10 %, hvis der mangler 20 % luft i dækkene. Du finder det optimale dæktryk i bilens instruktionsbog, i dørstolpen eller på benzindækslet – og husk, at når bilen er tungt feriepakket, skal dæktrykket være lidt højere end ellers, siger Jesper Sørensen.

For elbilen er dæktrykket endnu mere vigtigt – det gør en kæmpe forskel for din rækkevidde, understreger Jesper Sørensen. I det hele taget skal du være obs på dine dæk, fortsætter han: Find ud af, hvor høj rullemodstanden er på dine dæk og prioritér dæk med lav rullemodstand, da det sænker brændstofforbruget.

Sørg for at fylde bilen op, så I udnytter pladsen. Der er ingen grund til at køre i en kæmpe 4-hjulstrækker, hvis I er to på tur. Og drop tagboksen! Beregninger fra Trafik- og Byggestyrelsen viser, at en tagboks kan øge brændstofforbruget med helt op til 15 %, på grund af øget vindmodstand.

Når I er fremme ved jeres destination, så overvej at leje cykler eller tage bus eller tog, når I skal på tur. I kommer tættere på lokalmiljøet og får måske nogle mere autentiske oplevelser.

Vil du have helt styr på klimaaftrykket, så har FDM udviklet en klimaberegner, hvor du kan beregne bilturens CO2-påvirkning. Den finder du her: https://www.fdm-travel.dk/klima/klimaberegner-for-koer-selv-ferie


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater