Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/11-23   -   Pressemeddelelse

Bliv klar til vinterkørsel og undgå uheld



Vintermørke, regn, tåge, fedtede og glatte veje stiller store krav til din kørsel og din bil. Få 8 tips til en vinterklar bil fra Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone og bliv klædt på til at undgå uheld i vintermørket.

1. Pak bilen til alle eventualiteter – også når du kører herhjemme. Det er umuligt at gennemskue, hvornår uheldet er ude.
Need to have: Isskraber, sikkerhedsveste til alle i bilen og advarselstrekant.
Very nice to have: Sneskovl, handsker, tæppe, lommelygte og førstehjælpskasse. Og måske lidt snacks og vand.

2. Kør bil når du kører bil. Det er et godt gammelt råd – og det holder! Hver tredje dødsulykke skyldes uopmærksomhed. Hold ro i bilen – skrigende børn og teenagere, der skændes, forstyrrer mere, end du tror og udgør en stor sikkerhedsrisiko.

Drop mobilen. Fumler du med mobilen, mens du kører, er det ikke alene farligt, men også dyrt. Straffen for at benytte en håndholdt mobiltelefon under kørslen koster et klip i kørekortet og en bøde på 1.500 kr.

3. Sænk hastigheden og hold god afstand til de øvrige trafikanter. Når vejene er glatte, bliver din bremselængde op til fire gange længere end normalt – er du klar til det? Hold også godt øje med dine medtrafikanter – måske har de ikke styr på at køre i vintervejr. Du kan også risikere, at de kører med sommerdæk og derfor ikke har noget vejgreb.

4. For allerede når temperaturen falder til omkring 7 grader, er det tid til vinterdæk. Vinterdæk er ikke kun designet til kørsel på sne og is – de er også tilpasset våde vejbaner og vinterens lave temperaturer. Vinterdækkets gummiblanding forbliver blød, når temperaturen falder, mens gummiet i sommerdæk bliver hårdere og mindre fleksibelt. Det påvirker din bremseevne og vejgrebet i sving. Så skynd dig at få skiftet til dæk, der er optimeret til vinterkolde veje.

5. Øv dig på katastrofeopbremsninger og på at håndtere udskridninger og kørsel på fedtede eller isglatte flader. Det er sikkert mange år siden, du var på et køreteknisk anlæg sidst – måske du skulle overveje at booke et par timer for at øve dig?

6. Kør aldrig med slidte dæk. Men slet ikke om vinteren! Mål mønsterdybden på dine dæk et par gange i løbet af vinteren, på alle fire dæk. Dækkets mønsterdybde skal mindst være 1,6 mm – det svarer til tykkelsen på en tændstik, men Christian Jensen anbefaler en mønsterdybde på mindst 4 mm om vinteren for optimal sikkerhed på især våde veje.

7. Hold styr på dit dæktryk – hele vinteren
Tjek dæktrykket en gang om måneden. Det har stor betydning for dækkets evne til at stå fast, på bremselængden og på dækkets holdbarhed. Dæktrykket falder hele tiden og endnu mere, når det er koldt.

8. Tjek væskebeholdningen i bilen. Sørg for at du ikke løber tør for væske af nogen slags i vintervejret, men tjek væskebeholdningen løbende.

• Sprinklervæske – hav altid en ekstra sprinklervæske i bilen, det er håbløst at køre uden i vintervejr.
• Kølervæske – tjek, at indikatoren står midt mellem minimum og max.
• Bremsevæske – indikatoren må ikke være på minimum. Gør den det, kan det skyldes utætheder. Få det tjekket på dit værksted.
• Olie – tjek målepinden. Der skal være olie til mellem min- og maxstregen.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire