Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/11-23   -   Pressemeddelelse

Test af helårsdæk: Sejr og podieplacering til Bridgestones Turanza All Season 6

Efterspørgslen på helårsdæk er stigende. Et godt bud på fire nye dæk er Turanza All Season 6 fra Bridgestone – uanset om bilen derhjemme kører på el, diesel eller benzin.

Som bilist skal du kunne køre sikkert og komfortabelt på alle tider af året og i både regn, slud og sne – og det kan du på Bridgestones nye helårsdæk, Turanza All Season 6, som har en fremragende bremseevne på både tørre, våde og snedækkede veje.

Siden Turanza All Season 6 blev lanceret i starten af 2023, er dækket blevet fremhævet for sine præstationer af europæiske testorganisationer og bilmagasiner. Og på vej mod vinteren og vintersæsonens dæktests må det konstateres, at Turanza All Season 6 ikke kun har bidt sig godt og grundigt fast i vejen, men også i de imponerende testresultater.

Turanza All Season 6 kåret som bedste helårsdæk
De flotte testresultater ser ud til at fortsætte i vinterens runde af dæktests.

AutoBild Allrad har kåret Turanza All Season 6 som vinder i sin test af helårsdæk, hvor dækket får følgende skudsmål med på vejen: "Eksemplarisk helårsdæk med imponerende køreegenskaber i alle vejrforhold, meget korte bremselængder på våd vej."

Hos AutoBild blev det til en podieplacering til Turanza All Season 6 med bemærkningen: ”Nyt allround-talent med god ydeevne, kort bremselængde på våd og tør vej, smidig, sikker styring i al slags vejr, god modstand mod akvaplaning”

Turanza All Season 6 fortsætter rækken af imponerende testresultater
Turanza All Season 6 fortsætter dermed rækken af imponerende testresultater, hvor dækket gentagne gange er blevet fremhævet for:

• Fremragende bremseevne i al slags vejr
TÜV SÜD har kåret Turanza All Season 6 til at have klassens bedste bremseevne på våde veje og fremragende bremseevne på tørre og snedækkede veje.

• Klarer sig særdeles godt i sne
TÜV SÜD nævner også, hvor godt Turanza All Season 6 klarer sig i snevejr – dækket har 3PMSF mærke, har godt vejgreb i sne og er nemt at håndtere både på lige vej og i sving.

• Forbedret rækkevidde
Turanza All Season 6 har 20 procent længere rækkevidde end forgængeren Bridgestone Weather Control A005 EVO.

Udviklet med europæiske bilister behov for øje
”Turanza All Season 6 er et af de fem nye personbilsdæk, Bridgestone har lanceret i 2023 for at imødekomme den stigende efterspørgsel på helårsdæk, som vi har set over de seneste par år,” udtaler Emilio Tiberio, Chief Technical Officer og Chief Operating Officer hos Bridgestone EMIA.

”Under udviklingen af dækket har vi inddraget erfaringerne fra tusindvis af bilister i hele Europa, og vi har fået en omfattende forståelse af deres daglige kørselsudfordringer – en viden vi har brugt til at udvide og forbedre vores produktportefølje," tilføjer han.

Et førsteklasses helårs touring-dæk, der ikke går på kompromis med ydeevne eller sikkerhed
Bridgestone Turanza All Season 6 er udviklet i Europa med Bridgestones bæredygtige ENLITEN-teknologi, der giver maksimal sikkerhed og enestående dækydelse. Dækmønstret er forbedret, og en optimeret gummiblanding sørger for endnu bedre vejgreb, vandafledning og snowtrapping.

Dækket er designet til passagerbiler og SUV’er og velegnet til både forbrændings- og elmotor. Premium touring dækket er tilgængeligt i 85 størrelser fra 16 til 21 tommer og dækker dermed 96 procent af efterspørgslen på helårsdæk i dette segment.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater