28/11-23
-
Pressemeddelelse
Firestone lancerer nyt sommertouring-dæk: Roadhawk 2 ENLITEN
Det nye Firestone Roadhawk 2 ENLITEN sommerdæk, der også er klar til EV, tilbyder klassens bedste vejgreb på våd vej, 20 % højere kilometertal end forgængeren, og 12 % lavere rullemodstand for at optimere brændstof- og energiforbruget.
Firestone har netop lanceret sit nye sommertouring-dæk Roadhawk 2 ENLITEN, efterfølgeren til Roadhawk 2. Dækket er et oplagt valg til både konventionelle biler og el-biler.
Firestone Roadhawk 2 ENLITEN tilbyder:
- Klassens bedste vådgreb – tildelt EU-label A
- 20 % længere kilometertal end forgængeren
- 12 % lavere rullemodstand for at optimere brændstof- og energiforbruget.
Betydelige præstationsforbedringer baseret på innovativ teknologi
De betydelige forbedringer i det nye Roadhawk-dæk sammenlignet med forgængeren (ref. størrelse 225/55 R17 101W) tilskrives i høj grad brugen af innovative teknologier i udviklingen af dækket.
Bridgestone, producenten bag de efterspurgte Firestone-dæk, har anvendt sin innovative teknologi ENLITEN i konstruktionen af det nye Roadhawk 2 ENLITEN-dæk, der er udviklet på Bridgestones R&D center i Rom, Italien. ENLITEN er en kombination af banebrydende teknologier, der giver maksimal sikkerhed, enestående dækydelse og forbedrede bæredygtighedsegenskaber.
I udviklingen af Firestone Roadhawk 2 ENLITEN har Bridgestone kombineret ENLITEN-teknologierne med sin innovative NanoPro-Tech blandingsteknologi, en gummiblanding med højt silicaindhold, som giver robust slidstyrke og længere kilometertal.
Roadhawk 2 ENLITEN er klar til EV
Takket være brugen af ENLITEN i det nye dæk fra Firestone er Roadhawk 2 ENLITEN klar til EV.
Dækket opfylder både de generelle præstationskrav for benzin- og dieselbiler og de specifikke krav for elektriske biler.
Dækker 90 % af det samlede mellemsegment på sommerdæk
Firestone Roadhawk 2 ENLITEN er tilgængeligt fra januar 2024 i Danmark i størrelser fra 17" til 21".
Med 19 ekstra størrelser sammenlignet med det originale Roadhawk lanceres Firestone Roadhawk 2 ENLITEN med øget fokus på de store størrelser og dækker 90 % af det samlede mellemsegment på sommerdæk.
16" størrelser vil være tilgængelige fra januar 2025, hvilket bringer det samlede antal tilgængelige størrelser op på 112.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20