Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/04-24   -   Pressemeddelelse

Forårsklargøring af bilen – sådan!



Forårets komme med sol og tocifrede temperaturer inviterer til at bruge nogle timer på at gøre bilen forårsklar og få skiftet til sommerdæk. Få dækekspertens tjekliste til en forårsklar og sikker bil her.

Det er en rigtig god investering at bruge nogle timer på at give bilen en overhaling og gøre den klar til lysere tider. Start med at gå bilen grundigt igennem i det skarpe forårslys, mens du tjekker for begyndende rust, stenslag eller små sprækker i lygterne, hvor der kan trænge fugt ind – og følg så tjeklisten nedenfor fra Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone.

1. Tjek at alle lygter virker, også blinklys, bremselys og stoplys.

2. Tjek vinduesviskerne og skift dem, hvis gummiet er i stykker.

3. Vask bilen
Det er ikke nok at køre i vaskehallen. Skal du have det hele væk, kommer du ikke udenom en håndvask.

Sprøjt ind i hjulkasser og panelkanter og bag gummilister for at fjerne snavs og salt, som holder på fugten og danner rust. Brug derefter en blød børste eller en svamp rundt om blinklys, nummerplade, døråbninger, håndtag og ved bagklappen – og vask fælgene. Tør grundigt efter med et vaskeskind.

4. Så skal der smøres
Smør viskearmen, alle hængsler, anhængertrækket og brændstofklappen og brug låseolie til alle låse, især dem, du ikke bruger. Smør gummilisterne i dørene med silikone.

5. Skift til sommerdæk
Det er tid til at skifte til sommerdæk. Tjek dine sommerdæk grundigt igennem, inden du sætter dem på – er der skader, så duer de ikke længere. Er der uregelmæssigt slid, anbefaler Christian Jensen, at du kører forbi dit værksted.

Mål dækmønster og dæktryk. Lovkravet er 1,6 mm mønsterdybde, men Christian Jensen anbefaler en mønsterdybde på mindst 3 mm på sommerdæk for optimal sikkerhed på især våde veje. Er dækkene op mod 10 år gamle, skal de ud under alle omstændigheder.

6. Fjern salt, støv og snavs indvendig
Ud med alle måtterne og luft grundigt ud. Så kommer du af med noget af fugten fra vinterens løb, det giver et bedre indeklima og mindre dug.

7. Støvsug bilen i alle kroge og tør alle flader af med en fugtig klud eller et vinylplejemiddel
Brug en fnugrulle til sæderne. Vask ruderne og poler efter med en smule sulfo indvendig – det afhjælper også dug.

8. Dit ventilationsanlæg kan gemme på bakterier og skimmelsvamp fra snavs, der rådner i systemet. Fjern det ved at afstøve ventilationsdyser og gitre med en pensel og spray eventuelt med en rensende luftart, mens bilens aircondition kører på recirkulation.

9. Tjek sprinklervæske, olie, bremse- og kølervæske – og luftfiltre, oliefiltre og kølerslanger.

10. Vil du forøge batteriets levetid, kan du tage kabelskoene af og give det en grundig opladning. Smør til sidst polerne med fedt.

Det kan lyde som et stort arbejde, men netop efter vinteren er det en rigtig god idé at give sin bil den helt store tur. God arbejdslyst!

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater