20/06-24
-
Pressemeddelelse
Træfsikkert helårsdæk fra Bridgestone: Turanza All Season 6 ENLITEN med DriveGuard (Run Flat)
Fremragende bremseevne, klassens bedste vådbremsning og enestående snepræstationer er bare nogle af de tilkendegivelser, der kommer fra TÜV SÜD til Bridgestones helårsdæk, Turanza All Season 6, der nu også fås med DriveGuard Run Flat-teknologi
Hvis helårsdæk er det bedste valg til dine kørselsbehov, bør du se nærmere på Bridgestones nyeste skud på stammen, Turanza All Season 6 ENLITEN med DriveGuard.
Dækket leverer sikkerhed, bekvemmelighed og tryghed året rundt, uanset om du kører elbil eller benzin/diesel. Selv efter en punktering kan du fortsætte med at køre sikkert, bekvemt og trygt, op til 80 km med 80 km/t. (1)
Anerkendelser fra TÜV SÜD
Ifølge TÜV SÜD, et af Europas mest respekterede, uafhængige testinstitutter, leverer det nye Bridgestone-dæk klassens bedste bremseevne på våd vej, og fremragende bremseevne på både tør vej og i sne. (2)
Enestående præstationer hvad angår acceleration, bremseevne, sving og styreegenskaber i sne er også blevet anerkendt af TÜV SÜD. (3)
Til gavn for både pengepung og miljø har Turanza All Season 6 ovenikøbet 20 procent bedre kilometertal end forgængeren. (4)
Også til elbiler – udviklet med ENLITEN-teknologi
Turanza All Season 6 er, ligesom alle andre dæk fra Bridgestone, egnet til alle typer biler, både diesel og benzin, el og hybrid. Turanza All Season 6 er udviklet med Bridgestones ENLITEN-dækteknologi og er konstrueret til at opfylde de generelle krav til ydeevne for alle slags køretøjer.
DriveGuard
Med DriveGuard slipper man for risikoen og bøvlet ved at holde i vejsiden efter en punktering. Man kan bogstaveligt talt fortsætte kørslen på Turanza All Season 6, selv om der kommer et søm igennem dækket. Det klapper ikke sammen.
Rent teknisk taler man om, at et dæk er punkteret, når det taber luft. Med DriveGuard opleves det som om, Turanza All Season 6 er punkterfrit, fordi dækket beholder sin form. Man kan køre videre, op til 80 km ved max 80 km/t, og dækkets egenskaber under kørslen er akkurat de samme, som hvis dækket ikke var punkteret.
Bredt udvalg på hylderne fra sensommeren 2024
Bridgestone Turanza All Season 6 ENLITEN med DriveGuard, der er udviklet og fremstillet i Europa, vil være tilgængelig i de 20 mest sælgende størrelser, fra 16 til 19 tommer.
Fra september 2024 vil 18 størrelser være tilgængelige, og de resterende to størrelser vil være at finde på hylderne fra januar 2025.
_______________________________
1. DriveGuard dæk er ikke tilgængelige til varebiler, og kan kun anvendes i biler med TPMS (Tyre Pressure Monitoring System).
2. Bremseevne på våd vej (80 km/t til 20 km/t, bremselængde i meter): Bridgestone (27,2), Continental (28,3), Goodyear (28,9), Michelin (31,4) Bremseevne på tør vej (100 km/t til 0 km/t, bremselængde i meter): Michelin (37,8), Bridgestone (38.6), Continental (41,3), Goodyear (42,3) Bremseevne på sne (40 km/t til 5 km/t, bremselængde i meter), Michelin (17,1), Bridgestone (17,3), Goodyear (17,5), Continental (18,0).
Tests udført af TÜV SÜD på anmodning fra Bridgestone i februar 2022 på Bridgestone EUPG (Italien), Bridgestone SPG (Sverige) og ATP Papenburg (Tyskland) testanlæggene med Volkswagen Golf VIII på dækstørrelse 205/55 R16 94V XL Turanza All Season 6 sammenlignet med præstationerne fra hovedkonkurrenterne i samme segment: Michelin CrossClimate 2, Continental AllSeasonContact og Goodyear Vector 4Season Gen3. TÜV SÜD Rapport nr. 713281374.
3. Andenplads for præstation i sne (acceleration, bremseevne, vejgreb, styreegenskaber), gennemsnitlig vurdering i %: Michelin (101,5 %), Bridgestone (100 %), Goodyear (96,4 %), Continental (95,8 %).
Tests udført af TÜV SÜD på anmodning fra Bridgestone i februar 2022 på Bridgestone EUPG (Italien), Bridgestone SPG (Sverige) og ATP Papenburg (Tyskland) testanlæggene med Volkswagen Golf VIII, på dækstørrelse 205/55 R16 94V XL Turanza All Season 6 sammenlignet med præstationerne fra hovedkonkurrenterne i samme segment: Michelin CrossClimate 2, Continental AllSeasonContact og Goodyear Vector 4Season Gen3. TÜV SÜD Rapport nr. 713281374.
4. Baseret på intern test Bridgestone Turanza All Season 6 vs. Bridgestone Weather Control A005 EVO, ref. størrelse 205/55 R16.
Tests udført af TÜV SÜD på anmodning fra Bridgestone i februar 2022 på Bridgestone EUPG (Italien), Bridgestone SPG (Sverige) og ATP Papenburg (Tyskland) testanlæggene med Volkswagen Golf VIII, på dækstørrelse 205/55 R16 94V XL Turanza All Season 6 sammenlignet med præstationerne fra hovedkonkurrenterne i samme segment: Michelin CrossClimate 2, Continental AllSeasonContact og Goodyear Vector 4Season Gen3. TÜV SÜD Rapport nr. 713281374.
Pressekontakt
Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
22 70 11 20