Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/08-24   -   Pressemeddelelse

Brug for en bil til studiestart? Guide til dit første bilkøb



85.152 har ansøgt om at komme ind på en videregående uddannelse i år, og 61.351 er kommet gennem nåleøjet og starter på drømmestudiet i september. Transporten kan nemt blive lang, da der er rift om studieboligerne. Orker du ikke forsinkelser, aflysninger og overfyldte tog og busser, kan en brugt bil være et godt alternativ. Men hvordan vælger du den rigtige bil?

Christian Jensen fra Bridgestone guider dig gennem dit første bilkøb, så du undgår de mange faldgruber og får mest bil for pengene.

- Du skal altid være kritisk, når du køber en brugt bil, uanset om du køber den hos en forhandler eller en privatperson. Find allerførst ud af, hvad dine behov egentlig er, før du forelsker dig i en toplækker bil og mister din kritiske sans.

Nedenfor kommer Christian Jensens bedste råd og tips til dig, der skal købe brugt bil for første gang.

1. Kan det overhovedet betale sig at købe en gammel bil?
Du sparer selvfølgelig en del penge, når du køber brugt. Men ældre biler er ofte dyrere i ejerafgift, fordi de har dårligere benzinøkonomi, og jo ældre bilen er, jo flere uforudsete udgifter risikerer du. Til gengæld er værditabet lavere ved køb af en ældre bil.

2. Hvor gammel må bilen være?
Du får det bedste køb, hvis du køber en bil, der er 2-3 år gammel. På den korte tid er bilen blevet markant billigere, men er stadig så relativt ny, at der ikke er mange udgifter på den. Er bilen ældre end seks år, kommer udgifterne til reparationer og vedligehold typisk.

3. Er der restgæld i bilen?
Hvis der er restgæld i bilen, risikerer du at hænge på den. Det tjekker du nemt på tinglysning.dk: https://www.tinglysning.dk/t/#/top/forespoerg/bilbogen Du skal bruge bilens stelnummer – det står på registreringsattesten.

4. Tjek selv sælgers oplysninger
Better safe than sorry… På trafikstyrelsen.dk kan du indtaste bilens registrerings- eller stelnummer og få adgang til synsrapporter. Her kan du se, hvornår bilen blev indregistreret første gang, aflæse dens kilometertal og se, hvornår den var til syn sidst – og sammenholde det med sælgers oplysninger.

5. Har bilen tidligere haft skader?
Spørg efter bilens servicebog.

6. Tjek dækkene grundigt
Dækkene er dit eneste kontaktpunkt med vejen og særdeles vigtige for din sikkerhed, understreger Christian Jensen fra Bridgestone.
Så ned på knæ og undersøge dækkene: Hvor gamle er de? Er de slidt ens, og er det samme type dæk for og bag? Er dæk slidt uensartet kan det være tegn på, at bilen har mekaniske problemer. Se også efter revner eller slid og tjek mønsterdybden, i følge loven skal mønsterdybden være minimum 1,6 mm.

Sørg for at forhandle dig frem til at få vinter-eller sommerdæk med til bilen. Og husk at tjekke mønsterdybden på dem også. Tjek også om der er reparationskit eller reservehjul med til bilen – og undersøg hvor gammelt og slidt det er.

7. Kig forruden grundigt igennem for stenslag
– selv et lille slag kan hurtigt udvikle sig til en revne.

8. Kig på lakken
Er den ensartet - er der ridser eller mærker i lakken? Er der rust på bilen?

9. Prøvekør bilen
Giv den gas og husk at køre både i by og på motorvej. Du skal ikke nøjes med en fem minutters tur – kør mindst 20 kilometer, så du får en god fornemmelse af bilen, og hvordan den er at sidde i. Bilen må ikke ryste, rasle eller have mystiske lyde, hverken ved start eller kørsel.
Tænd for ventilationsanlægget – både på varme og kulde og tjek sædevarmen.

10. Sidder du godt i bilen og er udsynet, som det skal være?
Sørg for at indstille sædet og rattet, så du sidder godt og mærk efter om pedaler og gear føles OK.



Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele