Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-24   -   Pressemeddelelse

Bridgestone lancerer Battlax Sport Touring T33 – og det sparker røv



Det nye Battlax Sport Touring T33 radialdæk til sports- og touringcykler byder på samme fantastiske egenskaber på våd vej som forgængeren Battlax Sport Touring T32. Bæltelagene i T33-dækkene er dog konstrueret til at give væsentlig bedre feedback på de våde veje, så føreren vil føle sig endnu mere sikker.

Med Battlax Sport Touring T32 satte Bridgestone barren for premium-dæk til sports- og touringcykler højt – men åbenbart ikke højt nok.

Når Bridgestone til januar sender næste generation af sin populære Battlax-dækfamilie på gaden, Battlax Sport Touring T33, får MC-folket forsat et dæk med samme fantastiske egenskaber på våd vej som med T32. Men barren er hævet, for MC-folket får meget mere!

Sikre køreegenskaber med væsentlig bedre feedback
Battlax T33 bygger videre på forgængeren T32’s ydeevne i tørt føre med endnu mere sikre køreegenskaber. Samtidig opretholder Battlax T33 den høje ydeevne i vådt føre kendt fra T32.

Bæltelagene i T33-dækkene er dog konstrueret til at give væsentlig bedre feedback på de våde veje, så risikoen for at miste cyklen i sving reduceres. Og dét er feedback, der sparker røv: med T33-dækkene vil føreren føle sig endnu mere sikker!

Kilometertallet forbedret med 47 % – ja, syvogfyrre!
Battlax T33 har bevaret de nødvendige touring-egenskaber fra T32 samtidig med, at kilometertallet er blevet forbedret med 47 % i forhold til T32. Syvogfyrreprocent! Sparker dét også lige røv?!

Det forbedrede kilometertal skyldes en kombination af en nyudviklet gummiblanding, et optimeret mønster og en ny konstruktion af dækket.

På langfart uden de sædvanlige bekymringer
Battlax T33 understøtter glæden ved at køre på tur – også på langfart. Dækkets pålidelige køreegenskaber giver kort sagt køreglæde.

Og med dækkets høje styrke og øgede kilometertal slipper man for at ankomme til Norditalien med nedslidte dæk, som ikke kan aflede vand på hjemturen.

Forbedrede præstationer opnået med nye teknologier
I udviklingen af Battlax T33 har Bridgestone anvendt en lang række nye teknologier for at opnå de forbedrede præstationer.

Både for- og bagdækket har fået et nyt mønsterdesign med optimerede blokke og drænkanaler. Mønsterstivheden er forbedret, og man har videreført T32-formen, der giver bedre vejgreb, stabilitet og køreegenskaber.

Fordækket har et nyt krydsbælte, mens bagdækket har et MS-bælte – begge med en fleksibel konstruktion, der passer til både lette og tunge cykler. Bagdækket er konstrueret med en nyudviklet gummiblanding, der anvender en slidstærk polymer med høj styrke, som giver flere kilometer i dækket.

Battlax Sport Touring T33 tilgængeligt fra 1. januar 2025
Det nye Bridgestone Battlax Sport Touring T33 vil fra lanceringen den 1. januar 2025 være tilgængeligt i fire størrelser foran og seks størrelser bagpå. Yderligere fem størrelser vil være tilgængelige i 2026.

Fordæk
120/70ZR17 M/C (58W) TL
120/70ZR18 M/C (59W) TL
120/70R19 M/C 60V TL
110/80R19 M/C 59V TL

Bagdæk
150/70ZR17M/C (69W) TL
160/60ZR17M/C (69W) TL
170/60ZR17M/C (72W) TL
180/55ZR17M/C (73W) TL
190/50ZR17M/C (73W) TL
190/55ZR17M/C (75W) TL

Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater