Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/06-25   -   Pressemeddelelse

Bilferie med bedre samvittighed



Sådan kører du på ferie med tanke på miljøet. Christian Jensen fra Bridgestone kommer med råd til kør-selv-ferien.

Den allermest miljørigtige ferieform må være stay-cation. Bliv hjemme og oplev dit lokalområde. Men lokker udlandet, så overvej om I kan komme afsted med kollektiv trafik. Det er en langsommere transportform, men kan give nye oplevelser og masser af nærvær med familien.

Ender valget alligevel på bilferie, så husk at det trods alt er bedre end en flyrejse – og tag så nogle forholdsregler med tanke på miljøet.

Kør-selv-ferie i elbil?
Start med et kritisk blik på familiens bil – hvor langt kører den på literen? Hvor gammel er den og i hvilken stand? Måske det er tid til en udskiftning til et mere miljøvenligt alternativ?

Det kunne fx være en el- eller hybridbil. Og ja, det kan sagtens lade sig gøre at køre på bilferie i en elbil, lyder det fra Christian Jensen fra Bridgestone.

Der er stadig variation i antallet af ladestandere i de europæiske lande. Det ser fint ud i vores nærmeste nabolande, Skandinavien og fx Holland, mens der kan være længere mellem lademulighederne, efterhånden som I kommer ned i Europa. Forskellige apps kan give en samlet oversigt over ladestandere i Europa – find dem fx her: Se hvilke apps og tjenester der er de bedste til en elbil.  (1)

Kør grønt
Vær opmærksom på dit brændstof- og energiforbrug på turen. Du kan gøre en del for at reducere det, fx ved at sænke farten – kører du 110 km/t i stedet for 130 km/t, sparer du 20 % brændstof/energi. Du kan også forsøge at køre med en konstant hastighed, så du undgår unødige opbremsninger og accelerationer – det koster at speede op og ned hele tiden.

Dine dæk spiller en stor rolle for brændstof- og energiforbruget
Dæktrykket betyder meget for brændstof- og energiforbruget, så sørg for at køre med det korrekte dæktryk:

- Ifølge Trafik- og Byggestyrelsen stiger forbruget af brændstof/energi med 5-10 %, hvis der mangler 20 % luft i dækkene. Du finder det optimale dæktryk i bilens instruktionsbog, i dørstolpen eller på benzindækslet, Og husk, at når bilen er tungt feriepakket, skal dæktrykket være lidt højere end ellers, siger Christian Jensen.

For elbilen er dæktrykket endnu mere vigtigt – det gør en kæmpe forskel for din rækkevidde, understreger Christian Jensen. I det hele taget skal du være obs på dine dæk, fortsætter han: Find ud af, hvor høj rullemodstanden er på dine dæk og prioritér dæk med lav rullemodstand, da det sænker brændstof- og energiforbruget.

Udnyt pladsen
Sørg også for at fylde bilen op, så I udnytter pladsen. Der er ingen grund til at køre i en kæmpe 4-hjulstrækker, hvis I er to på tur.

Og drop tagboksen! Beregninger fra Trafik- og Byggestyrelsen viser, at en tagboks kan øge brændstof- og energiforbruget med helt op til 15 % på grund af øget vindmodstand.

Lad bilen holde ferie, når I er kommet frem
Når I er fremme ved jeres destination, så overvej at leje cykler eller tage bus eller tog, når I skal på tur. I kommer samtidig tættere på lokalmiljøet og får måske nogle mere autentiske oplevelser.

Prøv FDM’s klimaberegner
Vil du have helt styr på klimaaftrykket, så har FDM udviklet en klimaberegner, hvor du kan beregne bilturens CO2-påvirkning. Den finder du her: https://www.fdm-travel.dk/klima/klimaberegner-for-koer-selv-ferie

 

(1) Link til apps: elbiil.dk/vaerktojskassen/bedste-apps-til-elbil#opladning-paa-farten

 


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater