Trafikken på de danske motorveje er tæt. Ofte ligger bilerne
kofanger ved kofanger i et jævnt flow – lige indtil en enkelt bil bremser. Og
man pludselig selv må op at stå på bremsen, mens man kommer alt for tæt på, alt
for hurtigt!
En ny rundspørge fra Vejdirektoratet viser, at rundt regnet
halvdelen af alle danske bilister kører for tæt på motorvejen, og at vi ikke
ved, hvad den korrekte afstand bør være. Vi undervurderer simpelthen bilens
bremselængde og tror, vi kan nå at bremse i tide.
Bremselængder er ikke lige lange…
En af dem, der ved rigtig meget om korrekt afstand og bremselængder, er
Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone.
- Bremselængden udgøres kort fortalt af førerens
reaktionstid og bilens bremselængde. Det er med andre ord den afstand, bilen
når at tilbagelægge, fra føreren opdager, at nu sker der noget, der skal
reageres på, og indtil bilen holder stille, siger Christian Jensen.
Førerens reaktionstid er forskellig fra person til person –
og de fleste af os tænker nok, at vi selv er nogle af de hurtigste til at
reagere.
Men bilens bremselængde kan også variere voldsomt,
understreger Christian Jensen.
Dækkenes betydning for bilens bremselængde
Bilens bremselængde påvirkes af mange faktorer, og dækkene er en af de
ting, der har stor betydning.
- Bremselængden øges markant, hvis man kører på forkerte dæk
til sæsonen – og generelt er der også forskel på bremselængden afhængig af, om
man kører på premium- eller budgetdæk, fortæller Christian Jensen.
- På en våd vej kan et kvalitetsdæk fra en anerkendt
producent have en bremselængde på lidt over 30 meter, mens et budgetdæk ved
samme hastighed kan være oppe på næsten 40 meter[i],
fortæller Christian Jensen og tilføjer, at jo større hastighed, jo længere
bremselængde, og jo større forskel mellem de to dæk.
Vær opmærksom på halvslidte dæk
En anden faktor er dækkenes tilstand.
- Slidte dæk øger bremselængden markant. Dæktest med 3 mm
vand på vejen viser fx, at et nyt dæk med 8 mm mønster har 47 % vejkontakt ved
125 km/t – mens et halvslidt dæk med 4 mm mønster kun har 11 % kontakt med
vejen ved samme hastighed.
- Tilsvarende kan man se, hvordan et slidt dæk har længere
bremselængde end et nyt dæk. Måler man fx på våd vej, hvor man bremser med
maksimal bremsekraft fra 80 km/t, står bilen med de nye dæk med 8 mm mønster
stille efter 25,9 meter – mens en bil med dæk med det lovbefalede minimum med
1,6 mm mønster først står stille efter 39,5 meter[ii],
påpeger Christian Jensen.
Vejdirektoratet anbefaler at holde 55 meters afstand til den
forankørende bil, hvis man kører 110 km/t. Er hastigheden 130 km/t, anbefales
en sikkerhedsafstand på 65 meter.
Læs mere om Vejdirektoratets kampagne Husk afstand |
Vejdirektoratet
[i] Kilde: AUTO BILD 40/2022
[ii] Kilde: Rådet for større Dæksikkerhed