Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/10-25   -   Pressemeddelelse

Sikker kørsel i tåge – dækkene er din bedste forsikring



Tåge kræver både tålmodighed og gode dæk. Når tågen ligger tungt, handler det ikke kun om at tænde for tågelygterne. Tågen kan gøre vejen fedtet og glat, og dækkenes tilstand kan være forskellen på et gisp og et sammenstød.

Efteråret er for alvor over os, og med det følger de mange morgener med tæt tåge.

Når tågen ruller ind over landet, falder sigtbarheden – og risikoen for ulykker stiger markant. Efteråret og de første kolde måneder er højsæson for tæt tåge og fugtige vejbaner.

Tåge kræver omtanke – og godt vejgreb
Ved kørsel i tåge er det afgørende at sænke farten, øge afstanden til forankørende og bruge nærlys eller tågelygter korrekt. Mange undervurderer dog dækkenes betydning i situationer med lav sigtbarhed, påpeger Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone.

- Fugtigt vejr og tåge kan hurtigt gøre vejbanen glat. Dækkene er bilens eneste kontakt med vejen, og et dæk med for lav mønsterdybde eller forkert lufttryk får markant dårligere vejgreb, siger Christian Jensen.

Tjek dine dæk før tågen kommer
Christian Jensens vigtigste råd er at køre med korrekte sæsondæk i den kolde årstid, dvs. helårs- eller vinterdæk, som giver bedre vejgreb ved lave temperaturer og fugtige veje.

Derudover er tjek af mønsterdybde og jævnlige tjek af dæktrykket en billig forsikring, før du kører ud i efterårstågen.

- Lovkravet for mønsterdybde er minimum 1,6 millimeter, men Bridgestone anbefaler mindst 3 millimeter for at sikre et ordentligt vejgreb i vådt føre.

Og så er det en god idé at holde øje med lufttrykket, når temperaturen falder.

- Dækkene mister 10 % lufttryk, når temperaturen falder med 10 grader. For lavt dæktryk giver både dårligere styring, længere bremselængde og højere brændstof- og energiforbrug, fortæller Christian Jensen.

Gode råd til kørsel i tåge
Råd nr. et til sikker kørsel i tåge er altså at have styr på dækkene – før du kører afsted. Når du først er kørt afsted, gælder disse råd: 

1. Sænk farten – du kan ikke reagere på det, du ikke kan se
Når tågen ligger tæt, kan sigtbarheden hurtigt falde til under 50 meter. Du får langt mindre tid til at reagere, hvis der pludselig dukker en bil, cyklist eller et dyr op foran dig.

- Selv en lille fartnedsættelse gør en stor forskel – både for reaktionstiden og bremselængden. Fugtige veje er ofte glattere, end de ser ud til. Sænker du hastigheden med bare 10 km/t, forkortes bremselængden med flere meter, siger Christian Jensen.

2. Hold ekstra afstand til bilen foran
I tåge kan du miste fornemmelsen af fart og afstand. Det er derfor vigtigt at holde ekstra afstand – gerne til det dobbelte af normalt. Brug fx 3-sekundersreglen: Vælg et fast punkt, som bilen foran passerer, og tæl “enogtyve, toogtyve, treogtyve” – først derefter bør du nå samme punkt.

3. Brug nærlys – og undgå fjernlys
Det kan virke logisk at tænde fjernlyset, når man ikke kan se noget, men i tåge virker det stik modsat. Lyset reflekteres i de små vanddråber og blænder dig selv. Nærlyset giver et roligere og mere effektivt udsyn. Bruger du forlygternes tågelys, så husk at slukke dem igen, når tågen letter – ellers kan du blænde dine medtrafikanter.

4. Brug tågebaglygter med omtanke
Tågebaglygter skal bruges korrekt, ellers blænder du bilisten bag dig. Et godt tip er at slå dem til, når du næsten ikke kan se bilerne foran – og fra igen, når du kan se baglygterne på bilen foran.

5. Undgå overhaling – du ved ikke, hvad der gemmer sig længere fremme
I tæt tåge bør du helt undgå at overhale. Selvom du kan se en fri strækning, kan tågen ændre sig på få sekunder, og det, der ser sikkert ud, kan hurtigt blive farligt. Vent hellere, til sigtbarheden er i orden.

6. Følg vejmarkeringerne – og kør roligt
Når sigtbarheden er lav, kan det være svært at bedømme, hvor du befinder dig på vejen. Brug midter- og kantstriberne som pejlemærker, og hold et jævnt tempo. Hvis du bliver usikker, så find et sikkert sted at holde ind, og vent til tågen letter.

Kort sagt: Tåge kræver ro, omtanke og gode dæk. Sænk farten, hold afstand – og giv bilen det bedste vejgreb, du kan. 


Billeder


Pressekontakt

Lotte Bodilsen
PR og kommunikation, Bridgestone Danmark
  22 70 11 20

Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater