20/10-11
-
Pressemeddelelse
Bridgestone Europe udnævner ny CEO og COO
Bridgestone Europe NV/SA (BSEU) meddeler i dag senior management udnævnelser, der træder i kraft den 1. januar 2012. Franco Annunziato, der aktuelt er BSEU's Chief Quality Officer, Senior Vice President Technology samt medlem af bestyrelsen i BSEU, vil efterfølge Makio "Mac" Ohashi som CEO og President for BSEU. Selskabet meddeler samtidig, at Mitsuhira "Mike" Shimazaki, der aktuelt er BSEU's Senior Vice President Sales and Marketing, vil indtage den nyoprettede position som Chief Operating Officer (COO) og vil rapportere til F. Annunziato. I hans nye rolle som COO vil M. Shimazaki fortsat være ansvarlig for salgs og marketing organisationerne, mens han desuden vil overtage ansvar for produktion og logistik.
F. Annunziato, der også fungerer som Vice President and Officer ved Bridgestone Corporation, BSEU's moderselskab, vil flytte fra selskabets Tekniske Center i Rom, til BSEU's hovedkvarter i Bruxelles den 2. januar, 2012. For at sikre en problemfri overgang til sin nye funktion vil
F. Annunziato blive valgt til Vice Chairman for BSEU's bestyrelse med virkning fra den 16. november, 2011 og indtil han påbegynder sin nye opgave som CEO og President.
M. Ohashi, der har fungeret som BSEU's CEO og President siden marts 2010 vil returnere til Bridgestone Corporation i Tokyo, som Vice President and Officer, med ansvar for Asien og Stillehavsområdet, Kina, Mellemøsten, Afrika og Rusland fra den 1. januar 2012, hvor han vil rapportere til Asahiko Nishiyama, Vice President and Senior Officer med ansvar for International Tire Business Operations.
Som kommentar til de nye udnævnelser siger Asahiko Nishiyama, Chairman of the Board of BSEU: "På vegne af ledelse og ansatte i BSEU vil jeg gerne takke Mac for hans lederskab og vi ønsker ham succes i hans nye job i Tokyo. Jeg er også glad for at kunne byde velkommen til Franco og Mike i deres nye roller i BSEU. Det nye ledelses team - Franco som CEO og Mike som COO - er afgjort en perfekt kombination for selskabet. Begge disse ledere har stor erfaring med BSEU og de har komplementerende ekspertiser, som vil skabe positiv synergieffekt, især nu hvor vi bevæger os ind i fremtiden med en ny og innovativ tilgang til vores virksomhed. Disse udnævnelser er desuden helt i tråd med vores målsætning om at forstærke vores selskabsledelse og om større mangfoldighed i Bridgestone gruppens ledelsesteam."
Bridgestone har forpligtet sig til at forstærke sin globale ledelsesstruktur i overensstemmelse med systemer for ansvarsbevidst og konsekvent virksomhedsledelse. BSEU har også haft fokus på ledelse og har styrket bestyrelsens og dens rådgivende organers funktion.
Relevant information
http://www.bridgestone.eu